Farlig psykisk syg mand er stukket af

Manden fik hjælp af medpatient til at komme over en fire meter høj. Han er iført camouflagefarvet jakke

Arkivfoto <i>Foto: Torben Hansen</i>

Arkivfoto Foto: Torben Hansen

AALBORG:En 47-årig mand, som af Nordjyllands Politi betegnes som farlig, er stukket af fra et lukket afsnit på psykiatrisk sygehus på Mølleparkvej i Aalborg. Det skete lørdag kl. 13.15.

Manden havde tilsyneladende planlagt sin flugt, for først havde han byttet tøj med en medpatient, så hospitalstøjet var skiftet ud med andet tøj, og derefter havde han fået hjælp til at forcere en cirka fire meter høje mur, der omkranser den gård, som patienterne har mulighed for at komme ud i. En medpatient gav den 47-årig mand en hestesko, fortæller vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi.

Truede med gevær

Den 47-årige mand er 180-185 centimeter høj, lettere kraftig af bygning. Han har ingen tænder i overmunden. Han har mørkt/gråligt tyndt hår og er mørklødet. Han var ved sin flugt iført en camouflagefarvet jakke, lyse cowboybukser og hvide/sorte sko. Han forsvandt til fods i ukendt retning.

Ifølge vagtchefen blev manden anbragt på psykiatrisk sygehus, efter han fredag blev fængslet i fire uger, da han torsdag eftermiddag havde truet en kvinde med et gevær i Kongerslev.

- Han var helt ustyrlig i arresten, og man har også måttet anvende peberspray for at styre ham, siger Per Vagn Nielsen.

Nordjyllands Politi har ledt efter manden på flere relevante adresser i Nordjylland, men indtil videre uden resultat.

Politiet advarer mod at tage kontakt til manden. Hvis man ser ham skal man i stedet ringe til Nordjyllands Politi på telefon 114.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.