Færdselsforseelser

Farlig spritbilist på spil igen

49-årig mand er snuppet for spritkørsel mere end 20 gange. Nu vil politiet have ham fængslet, og bilen væk fra vejen.

En 49-årig mand fra Hadsund er tilsyneladende helt uden for pædagogisk rækkevidde. Han blev igen lørdag snuppet for at køre bil i beruset tilstand. Det er ifølge politiet skete mere end 20 gange. Derfor bliver han søndag fremstillet i et grundlovsforhør, og udover at få manden fængslet vil politiet forsøge at konfiskere bilen. Den 49-årige blev anholdt lørdag eftermiddag i Mariager.