Farlige bivirkninger af gigtmedicin

700.000 danskere fik sidste år recepter på gigtmedicin, der kan føre til mavesår og hul i mavesækken og ultimativt dødsfald. Se Lægemiddlestyrelsens anbefalinger her

Danske forskere kan nu forudsige, hvilke typer af kemoterapi der skal gives til bestemte typer af brystkræftpatienter.  Arkivfoto

Danske forskere kan nu forudsige, hvilke typer af kemoterapi der skal gives til bestemte typer af brystkræftpatienter. Arkivfoto

Mere end 100 danskere dør hvert år af smerterstillende gigtmedicin fra så kendte pillemærker som Ipren, Ibuprofen, Bonyl, Diclofenac og Voltaren. Det skriver BT. Det har 15. december 2009 fået Institut for Rationel Farmakoterapi under Lægemiddelstyrelsen til på sin hjemmeside at anbefale, at man ikke bruger de såkaldte NSAID-produkter, som de nævnte midler hører under. På hjemmesiden hedder det bl.a. at "Ingen af NSAID-præparaterne rekommanderes uden forbehold, idet paracetamol ofte har en ligeværdig effekt og generelt har færre alvorlige bivirkninger. Ved anvendelse af et NSAID anbefales lavest mulige dosis og kortest mulige behandlingstid". Grimme bivirkninger Bivirkningerne af præparater som f.eks. Diclofenac er ifølge hjemmesiden bl.a. blodpropper i hjertet, og andre af de smertestillende piller har andre bivirkninger som blødende mavesår og hul på mavesækken. - Risikoen for mavesår, maveblødninger og blodpropper i hjertet ved længere tids brug af NSAID-midlerne, som de kaldes med en fællesbetegnelse, har vist sig at være for stor til, at vi stadig kan anbeale dem som første valg til behandling af gigt- og ledsmerter. Så vores bedste råd nu er: Vælg hellere et mildere håndkøbsmiddel, som har næsten den samme smertestillende effekt, men langrtfra de samme alvorlige bivirkninger, siger læge og chef for institut for Rationel Farmakoterapi, Steffen Thirstrup til BT. På instituttets hjemmeside anbefales ingen af NSAID-medicinen uden forbehold, mens præparater som f.eks. Diclofenac og Glukosamin slet ikke anbefales.