Farligt: Flere hjulbolte løsnet i Nordjylland
FDM opfordrer bilister til at tjekke hjulene før hver køretur - ellers kan det ende galt
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:57
NORDJYLLAND: Den uhyggelige og farlige "dille" med at løsne hjulbolte på biler fortsætter.
Torsdag konstaterede to bilejere i Nordjylland, at hjulbolte var løsnet på deres køretøjer.
I det ene tilfælde havde ukendte gerningsmænd været i aktion på Østre Boulevard i Aars mellem kl. 17 og 20.50. Her løsnede de hjulbolte på begge baghjul på en bil.
En anden bilejer opdagede på ubehagelig vis, at alle fem hjulbolte var løsnet på bilens ene forhjul. Først efter at have kørt et par kilometer opdagede bilsten at noget var galt.
Angiveligt var hjulboltene blevet løsnet, mens bilen stod parkeret ved et varehus på Hobrovej i Aalborg SV torsdag, skriver Nordjyllands Politi i sin døgnrapport.
I tirsdags var den gal på Lonesvej i Hjørring. Her satte en bilist sig ind i sin bil og begyndte at køre, men stoppede igen, da der kom mærkelige lyde fra bilen.
Årsagen var at boltene på venstre forhjul var blevet løsnet.
I weekenden kørte en mand på Holbæk-kanten i en grøft, da hans bil tabte et hjul, formentlig fordi det var blevet løsnet.
FDM opfordrer bilister til at tjekke hjulene før hver køretur.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.