Thisted

Farligt forskud på nytårsløjerne

Brandvæsnet måtte rykke ud til groft hærværk

Kanonslaget ødelagde postkassen og satte ild i lidt papir i det bagved liggende skur. Foto: Diana Holm

Kanonslaget ødelagde postkassen og satte ild i lidt papir i det bagved liggende skur. Foto: Diana Holm

Thisted Brandvæsen fik i aftes en forsmag på de løjer, der måske venter korpset i aften. Således rykkede man kort efter klokken 19 ud til en brand på Højtoftevej 56, hvor et kanonslag i en postkasse var årsag til en mindre brand. - Ejendommens postkasser er sænket ind i et skur. Ved eksplosionen braste skurets bagvæg, og der opstod ild i lidt papir, fortæller indsatsleder Søren Funder Larsen, der sammen med kollegerne kunne forlade stedet igen efter godt 10 minutters indsats.