EMNER

Farligt kryds skal sikres

BRØNDERSLEV:Teknisk Forvaltning har fået en henvendelse om at få trafiksikret vejkrydset V. Starengvej - Grishøjgårdsvej syd for Brønderslev. Problemet er, at den ubetingede vigepligt ikke overholdes, og det har hidtil forårsaget flere alvorlige uheld i krydset. Forvaltningen vurderer, at trafikanter på sidevejene til V. Starengvej nemt kan overse den ubetingede vigepligt, da vejene Grishøjgårdsvej og Åbrovej ligger lige overfor hinanden. Hermed kan det være svært at se, at V. Starengvej krydser. Forvaltningen er nu i færd med at undersøge mulighederne for en trafiksikring af krydset.