Farmand Schmeichel: Hull har budt på sønnike

Premier League-oprykkerne fra Hull har to gange budt på Kasper Schmeichel, siger farmand Peter Schmeichel.

Farmand Schmeichel: Hull har budt på sønnike

Den er god nok. Den danske landsholdskeeper Kasper Schmeichel er ønsket hos Premier League-oprykkerne fra Hull.

Det fortæller Kasper Schmeichels far, landsholdslegenden Peter Schmeichel, til DR Sporten.

- Hull har indgivet to officielle bud, og de har en supergod manager, Steve Bruce, der er en af mine bedste venner.

- Han har kendt Kasper, siden Kasper var tre et halvt år. Og Kasper og Alex, Steves søn, har leget sammen og er vokset op sammen.

- Det er en fantastisk sjov historie, siger Peter Schmeichel, som har været holdkammerat med Steve Bruce i Manchester United i 1990'erne.

I øjeblikket er Kasper Schmeichel på kontrakt hos Leicester i den næstbedste engelske række, hvor han blev kåret til sæsonens bedste keeper.

- Men hvordan det ender, det styrer Kasper fuldstændig sammen med sin agent og klubberne. Men det er ikke nemt, for han står i en klub, der absolut ikke vil give slip på ham.

- Det er interessant at følge, og jeg står på sidelinjen og er en meget stolt far, siger Peter Schmeichel.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.