Biler

Fars fede familiebil

BMW viser med M5 Touring, at vilde godt kan kombineres med det praktiske

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ba­ga­ge­rum­met er ikke no­get at skri­ve hjem om. Det er hver­ken stort el­ler let at ind­ret­te med kuf­fer­ter

Jeg har købt en stationcar. Nå, tænker de fleste vel. Så er han blevet fornuftig og er bukket under for fruens ønske om en rummelig frem for en sportslig bil. Men det behøver ikke at være sådan. Har du penge nok, kan det praktiske kombineres med det sportslige. BMW tilbyder nu deres hæsblæsende M5 med 507 hk og sprinterevner som en Ferrari med plads til både barnevogn og badedyr. Det hele bliver fragtet i en bil med 507 hk og 10 cylindre. Og selv om der er kommet lidt ekstra plads bagtil, er præstationerne stadig sådan, at ungerne sikkert bliver køresyge, hvis hele motorens register foldes ud, mens de sidder spændt fast i autostolene. 0-100 km/t er overstået på 4,8 sekunder, og hvis ikke elektronikken stoppede festen ved 250 km/t, skulle der garanteret kun et par vinger til at få M5 til at lette. Prisen for at køre supersportsvogn uden at blive alt for meget familiefar er små to millioner kroner. Flere kendetegn Kendere vil spotte en M5 på afstand uden problemer, men for andre følger lige et oprids af de visuelle kendemærker, der adskiller M-modellen fra en mere ordinær 520 d stationcar. Først og fremmest er det højden på bilen. Eller rettere sagt mangel på højde. Hvor andre biler bagtil skråner let opad, ser en M5 Touring ud til at være lige så plan fra start til slut som en nybygget tysk motorvej. Samtidig ser det ud, som om der kun lige med hiv og sving er plads til at skubbe tre søndagsaviser ind under bilen. Næst efter at være lav, så lægger man mærke til, at bilen har nogle enorme hjul. I hvert hjørne, hvor man normalt kan få øje på noget sort, der går under navnet dæk, er der kun en gigantisk 19 tommer-fælg at se. For med en tykkelse på kun godt tre centimeter er det kun muligt at få øje på dækket, hvis man tager mikroskopet fra børnenes lille kemisæt med sig. Tre hurtige skridt og man er omme bag bilen. Der står beviset på, at der virkelig er et eller andet ved denne bil. Ikke sort på hvidt, men med et blankt metaltegn på den sølvfarvede bagklap: M5. Masser af legetøj Chaufføren har en hel portefølje af racerinspireret legetøj at muntre sig med, når han ikke lige er beskæftiget med at holde øje med ungerne på bagsædet. Der er blandt andet monteret en 7-trins gearkasse, hvor man enten kan lade den elektroniske maskinmester passe skiftene - eller selv blande sig ved at trykke på eller trække i de plader (paddles), som i ren Formel-1 stil gør det muligt at holde begge hænder på rattet og skifte op eller ned på brøkdele af et sekund. For slet ikke at tale om den magiske M-knap, der forvandler ekvipagen fra en overbevisende rejsevogn med solid trækkraft, 400 hk og en undervogn, der glatter de fleste buler i asfalten ud, til et nyreknusende, brutal bæst. Baghjulstrækket sikrer muligheden for fornøjelige baghjulsudskridninger i skarpe sving, da antispindkontrollen kan justeres efter behov. Men under normale omstændigheder gør undervognen og de brede dæk, at vognen klæber sig fast til asfalten som Brøndbys Tom Køhlert til sit job. Har man 1,7 millioner kroner og endnu mere selvkontrol, er M5 det perfekte gadekryds mellem præsentabel firmavogn og fuldblodsracer. Tættere på en Ferrari med plads til hele familien og tysk pålidelighed, kommer man ikke. Omvendt er der så som så med anvendeligheden, da bilen er udhulet for at give passagererne de bedst mulige forudsætninger for en god tur. Det betyder, at bagagerumspladsen er begrænset og overtegnede måtte kæmpe en kamp for at få plads til en velvoksen Odder-barnevogn.