Fødevarer

Farsbrød med æbler, nødder og rødløgskompot

INGREDIENSER (to personer): 300 g skinkefars 1/2 finthakket løg 4 skiver bacon 50 g grofthakkede valnødder 2 spsk rasp 1/2 dl sherry 2-3 æbler 1 æg Kompot: 2 rødløg olie til stegning salt og peber timian ribsgele evt. creme fraiche Farsen røres med sherry, finthakket løg, nødder, æg, rasp samt salt og peber. Æblerne skæres i smalle både. Smør en mindre ildfast form med olie og "byg" en slags lasagne, ved at skifte mellem lag af fars og lag af æble. Slut med et lag æblebåde og dæk med baconskiver. Bag farsbrødet i en 200 grader varm ovn i ca. 30 minutter. Rødløgskompot: Løgene sauteres i smør med timian, salt og peber. Efter ca. 10 minutter vendes ca. 2-3 spsk ribsgele i, og kompotten serveres lun til farsbrødet. Retten serveres fx med ovnkartofler og en kold creme fraichedressing, rørt med hvidløg og lidt Dijonsennep. Opskrift er fra: madverden.dk