EMNER

Farsø er klar til modeshow

} MODE: Der er lagt op til det allernyeste inden for tøj sko og tilbehør, når Farsø på torsdag inviterer til Mode By Night. Denne torsdag, hvor butikkerne holder åbent til klokken 22, er der tre store modeshows i løbet af aftenen. Det hele foregår i et stort telt, der er sat op til denne lejlighed. Teltet befinder sig ved Rådhuscentrets nordlige indgang ud mod Th. Eriksens Vej, og der er ganske gratis adgang for alle. Der er dog ikke kun modeshow på aftenens program: En heldig familie fra lokalområdet vinder retten til at blive shinet grundigt op med helt nyt tøj og tilbehør. Det sker efter det sidste modeshow.