Farsø fik sin første vandhane for 100 år siden

Vandværket fejrer begivenheden med åbent hus i vandtårnet på lørdag

FARSØ:På lørdag holder Farsø Vandværk åbent hus i anledning af, at selskabet i år kan fejre 100 års jubilæum. Selve jubilæumsdagen 15. februar gik til gengæld stille af. - Det var ikke rigtig årstiden til at holde åbent hus. Der er jo ikke meget plads indendørs, så vi har lejet et telt til på lørdag. Det bliver sat op ved vandtårnet på Holmevej, hvor det hele startede, fortæller John Nielsen, formand for Farsø Vandværk I/S. Her byder vandværket på friskt vand direkte fra hanen, suppleret med andre drikkevarer og pølser. Og så vil de, der møder op, få en flot jubilæumsbog med hjem. Bogen lå færdig til jubilæet i februar, og dengang fik alle vandværkets knap 1600 forbrugere brev om, at de kunne hente et eksemplar i sparekassen, hvis de havde lyst. Det er dog ikke så mange, der har gjort. Nu får man altså chancen igen. Bogen fortæller ikke blot om vandværkets historie, men giver også et billede af byen Farsøs udvikling, krydret med en mængde gamle fotos udlånt af Lokalhistorisk Arkiv. Pumpe i gården I 1905, da det blev besluttet at anlægge et vandværk i Farsø, havde byen cirka 500 indbyggere. Husene havde hverken indlagt vand, kloak eller elektricitet. Hvert hus havde sin egen brønd med vandpumpe i gården. Allerede på det første møde i februar 1905 blev initiativtagerne til vandværket enige om, at anlægget skulle ligge på Højen ved Holmevej. Det var det højeste punkt i området, hvilket var praktisk, idet vandet jo skulle løbe ud til forbrugerne lettest muligt. Eftersom der ikke var elektricitet i Farsø endnu, skulle pumpen drives ved hjælp af en vindmølle. Det kneb dog af og til med at få vandet ud til forbrugerne, når det var vindstille. Da byen i 1907 fik sit eget elektricitetsværk, drevet af en vindmølle, blev det diskuteret på en generalforsamling i vandværket, om man skulle købe en elektrisk motor til pumpen. Men forslaget blev nedstemt. Årets efter må man dog give sig. Der skal en motor til for at pumpe vand nok ud til det stadigt stigende antal forbrugere. Åbne rendestene Mens alle de nye huse, der blev bygget midt i Farsø, herefter fik indlagt vand fra starten, så gik der mange år, før de også fik wc'er. Det første sted, den opfindelse blev taget i brug i Farsø, var på sygehuset. Vandet fra toiletterne kan have været ledt ud i en sivebrønd, men ellers løb vandet fra husholdningerne ud i åbne rendestene. Først i 1924 fik byen et kloaksystem. Vandtårnet Efterhånden blev der brug for en større vandbeholder. Et ingeniørfirma fra Århus anbefalede at bygge et vandtårn. Det skulle være 14 meter højt. Tårnet stod klar i efteråret 1935 og blev hurtigt et vartegn for Farsø. Seks kroner om året Da den første forbruger blev tilsluttet i 1906 - det var forsamlingshuset - var den årlige vandafgift seks kroner. I 1952 var prisen steget til 18 kroner i årlig vandafgift pr. vandhane i et hus. En vandhane i hanen skulle koste otte kroner i årlig afgift, og hvis man betalte efter vandur var prisen 30 øre pr. kubikmeter. Nye boringer Farsø Vandværk har gennem årene udvidet med nye boringer, i takt med at forbruget voksede. I dag hentes vandet fra boringer på Joh. Nielsens Vej, Stationsvej og Industrivej, mens boringen på Holmevej er lukket. En måling i 1997 viste, at indholdet af pesticider i vandet var alt for højt, og senere kontrolboringer har givet samme resultat. Lige siden har vandværkets bestyrelse været på udkig efter en egnet placering til en ny boring. - Nu venter vi på, at amtet bliver færdig med deres store undersøgelse af, hvor vandet findes. De vil måske pege på, hvor de forskellige vandværker skal hente vandet fra. Men vi vil selvfølgelig gerne have vores boringer så tæt på byen som muligt. Det er billigst for forbrugerne, fastslår John Nielsen.