Farsø-udbrud er Danmarks-historie

NORDJYLLAND:- Det vi har set i Farsø-området gennem de sidste par måneder, har vi ikke set tidligere. Sådan siger John Larsen, som er beredskabschef i Fødevareregion Nord. Dermed er det altså et stykke Danmarkshistorie, som skrives i Farsø i disse måneder. Om end et kedeligt kapitel. Fem gårde er helt sikkert ramt af salmonella DT 193, og den sjette regnes også for sikker. Derudover er der tre, hvor der er mistanke om smitte. Kun en enkelt af de ni mulige besætninger er fjerkræ, og også dét er specielt. Området med de smittede gårde har en radius af bare 10 kilometer. - Vi er i øjeblikket i gang med at undersøge, hvordan smitten kan være sket. Vi regner med at have et svar i næste uge, men det er ikke sikkert. Det kan være, at vi aldrig finder ud af, hvordan det er sket, siger John Larsen. At gårdene ligger så tæt kan dog indikere, at der en fælles smittekilde. Det kan være fælles redskaber, dyretransporter eller via mennesker, som har besøgt gårdene indbyrdes. Tidslinie Den første besætning blev smittet i juni, og den sidste mistanke kom i sidste uge. Derfor er det gået stærkt, og hele forløbet bliver evalueret, når smitten er inddæmmet. - Vi ved ikke, om vi har stoppet det nu. Men når det er slut, så skal vi have evalueret hele forløbet. Vi kan lære noget af det her, siger John Larsen. En gårdejer fra en af de smittede besætninger udtalte onsdag kritik af varslingssystemet i Landbrugsavisen. Den kritik forstår John Larsen ikke helt. - Vi har ikke haft en plan liggende i skuffen, fordi vi ikke har set lignende sager før. Jeg synes, vi har gjort hvad vi kunne, og vi sendte informationer til de ramte landmænd. Jeg siger ikke, at vi har handlet perfekt, men jeg synes, vi har gjort vores bedste, siger John Larsen. Han fortæller, at evalueringen vil vise, om der skal ændres procedurer i Beredskabet. De involverede landmænd kan trøste sig med, at køer ofte formår at komme sig helt over salmonella. Fjerkræ mister som regel deres produktionsavne og må slås ihjel.