Farsø undgår stigning

} SPECIALUNDERVISNING: Uændret. Sådan tegner situationen på specialundervisningsområdet i Farsø Kommune. Mens man i række kommuner i disse år må erkende, at det er nødven digt at øge omfanget af specialundervisning, fortsætter det i det kommende skoleår på uændret niveau. - Vi havde spørgsmålet til drøftelse på seneste møde, og her var der enighed om at følge forvaltningens indstilling vedrørende specialundervisnings-niveauet i skoleåret 2005/2006, fortæller formanden for børne- og kulturudvalget, Søren Virenfeldt (upol.). - Behovet er vurderet af PPR (pædagogisk/psykologisk rådgivning), og det resulterer i en samlet indsats, der er uændret i forhold til indeværende år, tilføjer Søren Virenfeldt. Den samlede ressource til specialundervisning vil derfor i 2005/2006-skoleåret være 164,4 lektioner. Heraf tegner kommunens største skole sig naturligt nok for den største part, nemlig 66,78 lektioner. } JOHANNES V.: Den store himmerlænding Johannes V. Jensen er ikke alene kendt og husketfor sit forfatterskab. Hans meninger og livsstil bidrog til at bevare bøgerne i hukommelsen. Det vil John de Summer-Brason og Peter Q Rannes fortælle om, når de tirsdag 26. april klokken 19 holder foredrag om Johannes V. Jensen på Farsø Bibliotek. Overskriften er "Johannes V. Jensen - motormand og selviscenesætter." Her vil man blandt andet høre en del om forfatterens udflugter på motorcykel sammen med de øvrige medlemmer af "Tibirke-banden". } BOGNYT: Biblioteket på Strandby skole, har fået en ny bog på hylderne. Det er eleverne i femte klasse, der har lavet bogen, der er en ny udgivelse om Odysseus. Parvis har eleverne lavet kapitlerne, der hver især er illustreret med en tegneserie -udgave af kapitlet. De 21 elever har lagt et stort stykke arbejde i de mange tegninger og de spændende fortællinger. Bogen, der nu er til udlån fra skolens bibliotek, har en flot illustreret forside, der indbyder til at låne den med hjem.