Farsø videre i Nordea Cuppen

Håndbold

FARSØ:Uden større besvær vandt Farsø KFUM HK¿s håndbolddamer fra 2. division årets første kamp, da holdet torsdag aften spillede sig videre til 5. runde i Nordea Cuppen. Det skete med en sejr over Åstrup/Hammelev fra jyllandsserien. Sejren blev på 30-16 efter en halvlegsføring på 19-8. - Igennem hele kampen blev Rikke Christensen mandsopdækket, men det løste vi godt. Når vi satte tempo på spillet kunne Åstrup/Hammelev ikke følge med. Anden halvleg var mere jævnbyrdig. Her prøvede vi forskellige ting af i forsvaret og afpudsede nogle aftaler i spillet, som vi har prøvet af under træningen, siger træner Christian Pedersen.