Farsøs damer sejrede i Jysk Cup

} Det blev til en flot sejr i femte runde i Jysk Cup til Farsø KFUM HKs håndbolddamer fra jyllandsserien. Her blev det i egen hal til en sejr på 27-24 over jyllandsseriekollegaerne fra Overlund. - Hele holdet spillede en god kamp, men især Sine Buus skilte sig ud og blev vores topscorer med otte mål, fortæller træner Christian Pedersen. Ved pausen førte Farsø med et enkelt mål, nemlig 12-11 efter en jævnbyrdig første halvleg. Kampen blev afgjort med knap ti minutter igen. Her blev 21-18 ændret til 23-18, således at Overlund ikke kunne true Farsøs føring. - Det var selvfølgelig en dejlig sejr over et stærkt jyllandsserie-mandskab, men det betyder blot vi får et meget sammenpresset program i den næste måned, hvor der også venter flere vigtige kampe i turneringen, der har første prioritet. } BOLD: I eftermiddag spiller Farsø KFUM HK i Aalborg mod IK 1919 i håndbolddamernes jyllandsserie. Hjemmeholdet er på andenpladsen med 22 point, mens Farsø kæmper hårdt for at holde sig fri af nedrykningspladserne. - Det er et godt hold, vi skal møde, men vi er bestemt ikke chanceløse mod IK 1919, siger træner Christian Pedersen. - I de seneste kampe er vi kommet på rette spor. Når spillet ikke fungerer har spillerne kæmpet godt og med den rette indstilling og hvis alle spillere rammer dagen, kan vi godt overraske mod IK 1919, siger Christian Pedersen