Hjørring

Fart over feltet i ny konkurrence

Hundesporten agility har eksisteret 30 år i Danmark, men det var først i weekenden at man kunne konkurrere i den hurtige sport i Hjørring

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den første agilitykonkurrence i Hjørring.Foto: Bent Bach

HJØRRING:I weekenden blev der for første gang afviklet en landsækkende agilitykonkurrence i Danmarks Civile Hundeførerforening i Hjørring, HCH.

55 hundeejere fra hele Jylland deltog sammen med deres i alt 70 hunde.

- Vi plejer jo at skulle køre langt for at komme til konkurrencer, så er det godt det nu også er kommet til Hjørring, lød det fra Marie Ehrenreich fra DCH Dronninglund.

Agility går ud på at hundeføreren skal få sin hund så hurtigt og fejlfrit som muligt gennem en række forhindringer. Hundene må hverken have snor eller halsbånd på, så det kræver rigtigt godt samarbejde mellem hund og fører.

Tilfredse deltagere

Selvom agility er nyt i Hjørring, så kan man dog ikke kalde det for en ny sportsgren. I midten af firserne kom agility til Danmark fra England, hvor den opstod som pauseunderholdning for publikum til et hundeshow i 1978. HCH har med sine 43 år god erfaring i at afvikle konkurrencer, så selvom det er første gang, at Hjørring arrangerede agilitykonkurrence, så havde deltagerne ikke en finger at sætte på debuten.

- Det er et super flot sted det her. Flot bane. Jeg er meget tilfreds, sagde Lone Christensen fra DCH Frederikshavn.

- Det kører bare og der var ingen panik, lød det lettet fra Mariann Brasholt, da stævnet var gået i gang lørdag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.