Fart på pladesalget til lørdagens superbanko

FREDERIKSHAVN:Der er nu for alvor kommet gang i billetsalget til det store bankospil i Arena Nord på lørdag klokken 12 som en festlig optakt til Fox-pigernes vigtige kamp klokken 15 mod FCK. Målet med bankospillet er blandt andet at skaffe penge til talentarbejdet i FfI-håndbolds ynglingeafdeling, som jo er fødekæden til byens stolthed i verdens bedste damelige, Frederikshavn Fox team Nord. Der er flotte gevinster lige fra et ISO-toilet til dyre smykker, og så har DTF Travel sponseret et gavekort til en værdi af 400 kroner til alle, der køber plader. - For entréen på 125 kroner får man således tre bankoplader, en billet til den efterfølgende håndboldligakamp klokken 15 mellem Fox og FCK samt rejsegavekortet fra DTF Travel, så alle er allerede vindere bare ved at købe plader, fortæller administrationschef i Fox, Mads Buje. Hovedgevinsten på aftenens amerikanske lotteri er et gavekort til DTF Travel på 10.000 kroner, som udtrækkes i håndboldkampens pause. Pladerne kan allerede nu købes, og det er nok en god ide at få handlet for at være sikker på plads og chance for gevinst. Pladerne sælges i Spar Nord i Aalbæk, Strandby, Dybvad og Østervrå samt i Spar Nords afdelinger i Bangsbo, Hånbæk og i Danmarksgade i Frederikshavn.