Motorsport

Fart på Thor Q. - racerkøreren fra Aalbæk

Starten på sæsonen er gået ganske fint - aalbækkeren har fået vist, at han kan være med i front

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der er fart på den unge aalbækker. Der her ses i ak­ti­on.

Den unge racerkører fra Aalbæk, Thor Qualmann, gjorde det flot i sine fire første løb i Polo Cup 2008 på tyske baner med tre tællende resultater Weekenden på Hockenheim begyndte roligt. Træningen brugte jeg på at lære banen at kende. I tidstagningen fik jeg sat en tid, som svarede til en syvendeplads, fortæller Thor Qualmann, som til daglig går på HTX i Frederikshavn. I løbet startede jeg så syver. Efter flere omganges hård kamp, fik jeg kørt mig op på en fjerdeplads, men endte på en syvendeplads. Det er supergodt, i forhold til, at det var mit første løb. Weekenden på Oschersleben, var én af to weekender hvor der skulle køres dobbeltløb. Det vil sige to individuelle race på én weekend) Indtil videre havde alle kørere i serien fået et halvt point for deres placeringer -for at give de nye en chance. I løb nummer to på Oschersleben var der mulighed for at få fuld point. Oschersleben var en af de baner hvor alle kørerne havde deltaget i pre-season testen (forløb) i starten af året. Der var derfor ekstra høj fart på feltet, da alle kendte banen. Vi skulle køre to kvalifikationer, én til hvert løb. I den første kvalifikation fik jeg masser af plads, og fik sat en tid, der svarer til en femteplads. I den anden kvalifikation var der flere uheld på banen, der skabte lidt tumult. Jeg fik derfor sat en tid som var over et halvt sekund langsommere end den fra første kvalifikation, hvilket svarede til en tiendeplads. I det første løb havde jeg god fart i bilen. I løbet af racet kom jeg op til fjerdepladsen, men en lille fejl under et overhalingsforsøget gjorde, at jeg mistede to placeringer. Jeg blev derfor nummer syv, fortæller Thor Qualmann. I det andet løb havde aalbækkeren virkelig fundet farten og skød hurtigt op på en sjetteplads. Men allerede fire runder inde i racet, blev jeg ramt af en anden kører, som havde bremset alt for sent og derfor ikke havde bilen under kontrol. Han ramte mig på forhjulet, og jeg måtte udgå. Det var en weekend med op -og nedture, da jeg for alvor fik bevist at jeg kan være med i front, opsummerer Thor Qualmann.