Farten dræber: Bil bliver smidt fra 12. sal

Rådet for Sikker Trafik står bag en video, hvor en VW Golf slippes og falder fra 12. sals højde

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

DANMARK:Det kan være svært at forestille sig, hvor slemt man kan komme til skade, hvis man kører ind i eksempelvis et træ med 90 kilometer i timen.

Det er til gengæld nemmere at forholde sig til, at man ikke har lyst til at falde fra 12. sals højde.

Det er baggrunden for, at Rådet for Sikker Trafik har lavet en video, som viser såvel faldet som resultatet, efter en bil er faldet fra 12. sal.

Når en bilist kører galt

Videoen er at finde på de sociale medier - blandt andre Facebook. Her ses en VW Golf, som ved hjælp af en kran hejses langt op i vejret.

I kommentarfeltet skriver Rådet for Sikker Trafik blandt andet, at " Bilen ville naturligvis også have været totalskadet med 80 km/t, men så havde overlevelseschancerne været betydeligt større. ... Vi håber bare, at denne video kan sætte lidt for høj hastighed i perspektiv."

Læs mere under videoen

De fleste dødsulykker, hvor fart er involveret, sker på landeveje - altså på veje, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t, men hvor der ofte køres hurtigere.

Problemet er, at ikke alle overholder hastighedsgrænsen, og at det oftest er den ekstra fart, som dræber, når en bilist kører galt.

Valgte en kvalitetsbil

Rådet for Sikker Trafik oplyser i øvrigt, at man helt bevidst en Volkswagen Golf 7. Den bliver generelt opfattet som en kvalitetsbil, og den er sikkerhedsmæssigt i top, da den har fået fem stjerner i Euro NCAP-crashtest.

"Ved at teste en bil af nyeste model kan vi altså vise, at en ulykke ved for høj hastighed har meget alvorlige konsekvenser, uanset hvor ny og god ens bil er.", skriver rådet i kommentarfeltet på Facebook.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.