EMNER

Farten op på motorvejen

I løbet af efteråret får bilisterne lov at køre stærkere på motorvejen syd for Aalborg.

400 meter blev en personbil slæbt med under en lastbil ved en trafikulykke, som natten til onsdag kostede en 21-årig kvinde livet på den fynske motorvej ved Nr. Åby.

400 meter blev en personbil slæbt med under en lastbil ved en trafikulykke, som natten til onsdag kostede en 21-årig kvinde livet på den fynske motorvej ved Nr. Åby.

Vejdirektoratet vil hæve den tilladte hastighed fra 110 til 130 kilometer i timen på de 22 kilometer fra Dall Villaby og sydpå til udfletningen, hvor rute 13 går fra mod Viborg. Den kontante pris bliver forholdsvis beskedne 2,1 millioner kroner. Det er billigt, mener folketingsmedlem Per Bisgaard (V), som glæder sig over beslutningen: - Det vil få trafikken til at glide lettere. Samtidig vil det gøre den fart, mange i forvejen kører med, lovlig. Jeg er ikke bekymret for, at det giver flere uheld, for det er baseret på undersøgelser og tællinger, som Vejdirektoratet har foretaget. Også tre andre steder i Danmark bliver den tilladte fart sat op: Fra Skanderborg til syd for Aarhus, det sidste stykke af Esbjergmotorvejen nær havnen i Esbjerg samt en strækning ved Slagelse. Præcis hvornår, en lidt tungere højrefod bliver tilladt, ligger ikke fast. Det afgør politiet sammen med Vejdirektoratet, men formentlig vil alle fire strækninger være omfattet inden nytår.