København

Fartglad bilist på flyvetur

KØBENHAVN:Det var et held i uheld søndag for en fartglad bilist i København. Han slap mirakuløst med småknubs, selv om han med høj fart vædrede en betonklods, der advarede om vejarbejde på Ring 3 i Gladsaxe, nedlagde portalen til et hastighedsskilt over vejen og fortsatte ud gennem et stålværn, før bilen fløj 65 meter gennem luften. Han landede på en skrænt, der fik bilen til at flyve endnu 20 meter. - Efter den sidste flyvetur røg bilens motor af. Den landede i en husmur, oplyser vagtchef Johnny Bonde Københavns Vestegns Politi. En tysk bilist, der kørte på Ring 3, har over for politiet bedømt den fartglade bilist fart til mellem 160 og 200 km/t. /ritzau/