Fartkontrol i førerpostion i Nordjylland

Aalborg-distriktet kan fremvise de bedste resultater sammenlignet med resten af landet

AALBORG:I dag er det to år siden, at den automatiske fartkontrol - eller fotofælderne som de også kaldes - blev indført over hele landet. Og på de to år har den nordjyske region indtaget en klar førerposition blandt de syv distrikter, som Danmark er delt ind i. Fotoprocenten blandt de biler, der kører forbi politiets blitzende varevogne, er den laveste i Nordjylland sammenlignet med de andre distrikter. Den seneste opgørelse siger 6,8 procent i Nordjylland, og samtidig er Nordjylland også det område i landet, hvor politiet udnytter ressourcerne i den automatiske trafikkontrol bedst. Mandskabsproblemer - Sammenligner man kontorerne i Aalborg, Århus og Odense er der ingen tvivl om, at man i Aalborg får mest for pengene. Det skyldes i høj grad, at Aalborg er i stand til at udnytte de 3600 timer om året, som man har til rådighed. Det kniber i Århus og Odense, hvor det tilsyneladende ikke er så let at få politifolkene til at deltage i kontrollen, siger projektleder Larus Agustsson fra Vejdirektoratet. I starten var der også problemer med at rekruttere mandskab nok til kontrollen i Nordjylland. Ordningen bygger på, at kontrolarbejdet ude i bilerne udføres af pensionerede politifolk, men i starten var der ikke nok, som ville side bag måleudstyret. I Århus erkender chefpolitiinspektør Kurt Wollesen, at hans måledistrikt især i det første halvår manglede mandskab, og kvoten af timer derfor ikke er blevet udnyttet optimalt. I går sagde han farvel til to kolleger, der gik på pension, og begge har han opfordret til at gå ind i tjenesten med automatisk trafikkontrol, men begge har takket nej. - Det er ikke et job, som der er voldsom kø til, men jeg anser det ikke for at være et problem. Vi er bare nødt til at tage nogle af de faste folk, der må deles om arbejdet, siger Kurt Wollesen. Den automatiske trafikkontrol har været udsat for meget kritik og kaldes blandt andet en pengemaskine for staten. Det officielle mål har dog været at få nedbragt farten blandt bilisterne, og det er lykkedes. Men dog ikke i det omfang, som Vejdirektoratet i sin tid har sat sig som mål. Målet svært at nå Vejdirektoratet har sigtet efter et fald i gennemsnitshastigheden på 5 procent i 2004 i forhold til før kontrollens start. - Men det mål får vi svært ved at opfylde. Helt nøjagtigt hvor meget farten er faldet er svært at sige, fordi vi har haft en del knas med de faste målesteder, hvor vi henter vores data rundt omkring i landet. Men det bliver ikke i det omfang, som vi havde håbet på. Tendens har vist et svagt faldende gennemsnit i farten og visse steder er farten nu status quo, siger projektleder Larus Agustsson fra Vejdirektoratet. Den lavere fart skulle gerne resultere i færre dræbte og alvorligt tilskadekomne, og også på det punkt har Vejdirektoratet svært ved at konkludere, at målet er nået. Målet lyder på 15 procent færre dræbte og tilskadekomne i perioden 2004-2006 i forhold til en tre-årig periode før kontrollens start. - I øjeblikket er der et pænt fald i antallet af ulykker og dræbte, men det er svært at sige, hvad årsagen nøjagtig er, og hvor meget den automatiske fartkontrol medvirker til dette, mener Larus Agustsson. Vejdirektoratet mødes i øvrigt i næste uge med styregruppen i Aalborg for at evaluere årets gang med trafikkontrollen.