Farum beder om hjælp

Lokalpolitik 25. september 2002 08:00

FARUM: Farum Kommunes økonomiske situation er så langt ude, at borgmester Lars Carpens (V) har bedt indenrigsministeren om både særtilskud og særbehandling i forhold til den aftalte økonomiske genopretningsplan, der ellers vil sende skatten i vejret med 3,2 procentpoint. Udsigten til den historiske skattestigning har allerede sendt 400 Farum-borgere på flugt ud af kommunen. Det svarer til et fald i indbyggertallet på to procent, og det er ganske enestående for en kommune, der ligger i et naturskønt område nord for København. Derfor har Lars Carpens på vegne af byrådet bedt Indenrigsministeriet om et særtilskud på 37 millioner kroner og samtidig bedt indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om at se positivt på at begrænse skattestigningen til to procentpoint. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...