Farvel efter 35 år som læge
Steffen Kelstrup er stoppet

Steffen Kelstrup. Foto: Flemming Dahl Jensen Flemming Dahl Jensen
AABYBRO:Fredag 21. december var sidste dag i lægehuset på Toftesvinget i Aabybro for Steffen Kelstrup, og det blev markeret med en reception.
Han blev praktiserende læge i Aabybro i 1977. Steffen Kelstrup er læge fra Århus Universitet med speciale i almen medicin.
- Det blev til 35 spændende år i Aabybro sammen med forskellige læger. Nu bliver der mere tid til at slappe af hjemme i Skørping. Jeg ser frem til at nyde mine fritidsinteresser som badminton og mit ultraletfly, fortæller Steffen Kelstrup.
- Jeg må desværre efterlade læge Per Nørlem alene tilbage på Toftesvinget. Vi har forgæves forsøgt at finde en ny læge, men vi opgiver ikke, siger Steffen Kelstrup.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.