USA

Farvel George W. Bush

Om lidt bli'r der stille, om lidt er det forbi ... og så er Laura og George W. Bush igen blevet så almindelige amerikanere, som det er muligt for et tidligere præsidentpar. Otte år med Bush som dét, der engang og måske stadig bliver kaldt "den frie verdens leder", slutter i dag, når Michelle og Barack Obama skifter status fra at være næsten almindelige amerikanere til at blive præsidentpar nr. 44. George W. Bush vender tilbage til hjemstaten Texas, brændemærket som én af USA's suverænt dårligste præsidenter, og dét er i sig selv med til at bære hans usædvanlige efterfølger på skjolde og et næsten ubærligt forventningspres ind i Det Ovale Kontor. Hvor Barack Obama har mellem fire og otte år til at bevise sin duelighed, har Bush brugt sine otte år, ikke til at vise sin uduelighed (for det er trods alt kun på film, at der findes en Forrest Gump), men til at bruge sin magt så kontroversielt, at det på nogle områder ligner misbrug, og i øvrigt på de fleste områder har splittet såvel "den frie verden" som resten langt mere, end den har samlet. Hvis Bush bliver klappet ud, er det, fordi han endegyldigt er ude... Samtiden dømmer Bush hårdt - men hvad gør fremtiden? Det endelige regnskab kan først gøres op om noglel år. Tænk bare på to af sidste århundredes præsidenter, der var underkendte og dømt ude, mens de regerede: Harry S. Truman og Ronald Reagan. Det er de ikke længere - og ingen kan eksempelvis fratage "den afdankede B-skuespiller" Reagan, at han har den politiske aktiemajoritet i Sovjetunionens fald og Den Kolde Krigs afslutning. Måske vil fremtiden glemme Bush' præmisser for krigen mod Saddam Hussein, når og hvis Irak omsider bliver et fredeligt land, og måske vil også selv Guantànamo forsvinde som et moralsk og juridisk ondt fatamorgana. Her og nu er det lige så svært at forestille sig, som det er let at håbe, at afløseren ikke alene vil satse på godhedens akse, men også vil forstå, at USA ikke alene er verdens færdselsbetjent, men selv er en del af trafikken...