Skagen

Farvel og goddag til chefen på Radarhoved Skagen

SKAGEN:Radarhoved Skagen, som er resterne af Flyvestation Skagen, fik i går ny chef. Den 32-årige premiereløjtnant Lars Jensen fik overdraget kommandoen af chefen siden 2002, hvor det stadig hed Flyvestation Skagen, Anders W. Møller. Chefen for Kontrol- og Luftforsvarsgruppen i Flyvevåbnet, oberst Jens Sannum, holdt afskedstalen til den afgående og velkomsttalen til den nye chef ved de store radarer på Batterivej. Anders W. Møller sagde i sin farveltale, at det har været en periode med store omvæltninger med forflyttelser og farvel til kasernen. Han roster personalets indsats for at få den nye radar til at hænge sammen. - Den 1. januar 2007 skal Radar Skagen være på plads og funktionsdygtig. Held og lykke med arbejdet. Tag godt imod den nye chef LarsJensen og vis ham den tillid, I har vist mig. Oberst Jens Sannum, der er chefen for Kontrol- og Luftforsvarsgruppen, takkede i sin tale Anders W. Møller for en god indsats. - Du har altid været omhyggelig og ihærdig. - Nu er det slut med tjenesten i Flyvevåbnet, men du har masser af energi, og jeg ved jo, at du skal ned gennem Europa med familien. Obersten sagde til den nye chef blandt andet: - Lars Jensen, det er en tung arv, du overtager. Der er masser af opgaver at tage fat på, og du har store udfordringer foran dig. Vi bringer i weekenden en snak med Lars Jensen.