- Farvel Skansen

Susi og Leos tidligere hjemmebane og et stort stykke Skagen-historie er væk om få dage for at gøre plads til nye boliger

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Her er det måske sidste billede af Skansen ¿ tomt.

SKAGEN:Der var slet ingen øl, der blev langet hen over hovederne på alle gæsterne, og der var slet ingen byttepenge, der kom samme vej tilbage til alle de herlige mennesker bag baren. Der var heller ingen glade mennesker hverken i vindueskarmene eller på dansegulvet, og der var slet ingen spjættende Susi og bestemt ingen gnækkende Leo på harmonika. Der var faktisk slet intet liv på det tidligere så humørfyldte sted, Skansen, på det kendte hjørne nær havnen, hvor gæsterne i mange år timer før åbningstid stod i kø for at komme ind for at opleve det berømte par, der blev verdenskendte også på den anden side Knasborg Å for at score millionkontrakter. Og så alligevel. NORDJYSKEs udsendte bevægede sig ind i etablissementet alt imens en voldsom stor kran rev stykke efter stykke af den gamle, slidte gule bygning. Det bragede og buldrede, men det lod ikke til at genere to af byens aprilgæster, som helt tilfældigt var kommet forbi nedrivningspladsen. ¿ Det er jo lige til at græde over. Dér i hjørnet spillede Susi og Leo, og alt det er helt forbi. Hvor er det trist. Frank Larsen fra Ebeltoft var tydeligt berørt af situationen, og det var der faktisk flere gode grunde til. ¿ Jeg spillede med mit band "De Spildte Talenter" på Susi og Leos første Road-show turne rundt i landet, så det er bare trist er se det her, sagde Frank Larsen. Han spiller stadig i bandet blandt andre sammen med Kim Eskesen fra Højslev ved Viborg, som var næsten ligeså rystet over at se Skansen blive revet ned. ¿ Vi troede, vi var de sidste til at tage billeder herinde, men så kom I. Tilbage er blot nogle borde, bænke og den tomme bar og de flotte vægmalerier, men de er jo malet ind i murværket, så de går også til, konstaterede Kim Eskesen. Også den store gildesal ¿ Fregatten ¿ bag Skansen, er tømt for alt af værdi. Tilbage er de blå stofbænke, hvor så mange så ofte har siddet og hygget, og på dansegulvet svæver nu kun støv. I løbet af få dage er den gamle bygning historie ¿ forvandlet til ruin, hvoraf snart opstår moderne ferieboliger. Et meget tydeligt billede på udviklingen i Skagen lige nu. Tiderne skifter, og tilbage er kun at sige; tak for øl og musik!

Forsiden