Farvel til BI’s succestræner

Kim Nielsen takker af efter fire succesrige sæsoner

Kim Nielsen - hyldet for fire succesrige år. Privatfoto

Kim Nielsen - hyldet for fire succesrige år. Privatfoto

BRØNDERSLEV:BI-Fodbold og jyllandsserie-herreholdet har sagt farvel til klubben og holdets træner gennem fire sæsoner. Kim Nielsen takkede af på afslutningsfesten.

- Det sker efter fire års flotte resultater for BI, fortæller BI-Fodbolds formand, Søren Malmberg.

Kim Nielsen blev fejret af spillerne og klubbens repræsentanter, og takket for en fremragende indsats.

- For et par uger siden blev Kim Nielsen hyldet for sin kamp nummer 150 som træner i BI - inklusive træningskampe, og det var en dejlig oplevelse, at se Kim bære sin fortjente 150-kamps-nål med stolthed.

- At Kim er en dygtig fodboldtræner, hersker der ingen tvivl om, og det har været spændende og fascinerende at følge Kim Nielsens indsats på træningsbanerne, hvor spillerne ind i mellem har været lidt halvtrætte af Kim Nielsens hersen rundt med dem.

- Men indsatsen har båret frugt, og det er tydeligt, at spillertruppen har fået banket et velfungerende spillekoncept ind på rygraden.

Rasmus ”Ralle” Hasselriis kom til BI sammen med Kim Nielsen, og fungerende første par år som assistent og spiller. Efter en afstikker har Rasmus ”Rakke” Hallelriis igen deltaget som holdleder - og spiller når det kneb.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.