Stofmisbrug

Farvel til den beskidte boulevard

Når Musikhuset kommer, bliver Østerbro et attraktivt sted

Foto: Grete Dahl ØSTERBRO: Skjorten er lidt nusset, men slipset sidder stramt, for selvom han kommer på Fjordkroen omkring middag stort set hver dag, tager han det pæne tøj på, når han går udfor at drikke sine øl. For det gjorde man dengang 79-årige Willy Eliasen lærte hvordan man gør. Lissom at man tørrer sin øjne disket. For det gør Willy Eliasen, da han - helt uden at være spurgt - begynder at fortælle om dengang for fem år siden, da konen døde. Men det er ikke den store overraskelse. Det er trods alt Fjordkroen, der har altiid været mange skæbner her i kvarteret. De fleste af den slags, der ikke skrives rosende biografier om. I gamle dage var det kendt som dødsruten - byens værste værtshuse Fjordkroen, Fedebrødet og Kanalcafeen på en 100 meter selv de mest vaklende kunne gennemføre. Steder, hvor man selvfølgelig drak for at have det sjovt, men lige så meget for at glemme. Hverdagen og livet. Grønt og lyst Men store dele af Nordkraft er væk, om lidt bliver der udsigt til Musikhuset og så vil i hvert fald den indre del af Østerbro lige pludselig være et attraktivt sted. Fremtiden er allerede ridset op på computertegninger - det skal være grønt og lyst, der skal cafe latte i glassene lissom i Århus og Paris og jukeboxens rabalderstræde skal erstattes af musik fra et højere niveau, der kræver rammer til en halv millard. Lejligheden, der rummer Kanalcafeen - som man uden at komme på kant med injurielovgivningen kan kalde byens mest trashede værtshus - blev i år solgt på tvangsauktion til et firma ved navn CR Development APS, og rygterne vil vide, at der skal laves spiserestuarant i de skramlede lokaler. Også på Fjordkroen er de nye tider lige så stille på vej. - De skal passe på, at det ikke bliver alt for cafeagtigt. Hvis det bliver alt for pænt så dør den her ende af byen, siger en af stamkunderne på Fjordkroen. Preben - der ikke vil hedde mere i avisen, men hvis synspunkt bakkes op af de andre. Kaffe på kanden Nu står der godt nok en enlig flaske gul enke champagne på bagerst på hylden på Fjordkroen, og gulvtæppet, hvor det eneste mønster var en mosaik skabt af en million tabte cigaretgløder, er hevet af og erstattet af trægulv, men noget pænt sted på den in-agtige måde er Fjordkroen stadig ikke. Det er stadig sådan et sted, der går hårde tider i møde hvis de radikale får held til at få indført rygeforbud på værtshuse i Danmark. Men Fjordkroen er også sådan et sted, hvor de moderne hyper-alting agtige radikale ikke kommer, for selv om der - trods alt - er kommet fast føde på menukortet, så er værtshuset, der titulerer sig selv restuarant på facaden, så er pinjekerner og rucolasalat og fusionskøkken fremmedord fra en anden planet; der er ikke nogen spændende hvid chardonnay i glasset til frokosten her, det er øl, øl og kaffe fra termokanden hele vejen rundt og maden på den enlige tallerken på bardisken ligner brændende kærlighed i mikro-ovns udgaven. Det er et stampublikum, der ikke har taget Sundhedsstyrelsens formaninger til sig. Hverken den på cigaretpakkerne eller den med de maks tre genstande om dagen. Klientellet skiftet Men selvom der stadig er langt til en plads i turistbrochurerne så er det bedre end det har været. Trods alt. Det er ikke så mange år siden, at stedet var berømt som tilholdssted for den absolutte bund af den sociale rangstige. Grønlandske kvinder, der væltede ud og ind af Fjordkroen, ofte sanseløse af druk. Dengang berygtet som et sted, hvor det eneste, det krævede for at få sex var penge nok til give bajere og taxi hjem. - Jeg har selv betalt for at få stedet renoveret, det ville ejeren af huset ikke være med til. Men det var nødvendigt for at få skiftet ud i klientellet. Og det er lykkedes. Det er nogle andre, der kommer her i dag end for et par år siden. Der kommer ikke så mange grønlændere mere og dem, der kommer er de bedre af dem, fortæller Birthe Mispel. Til næste år holder hun 20-års jubilæum som indehaver af Fjordkroen - i en del af årene - dem med grønlænderne - har stedet været forpagtet ud, men for halvandet år siden overtog hun igen selv forpagtningen, så hun nu står bag baren på Fjordkroen onsdag, torsdag og fredag, mens hun mandag og tirsdag er på sit andet værthus, Boulevardcafeen. Plads til de udstødte ? Næsten lige på den anden side af Kjellerupsgade er de allerede begyndt at frygte lidt for fremtiden. - Hvis det bliver et alt for mondænt kvarter kommer vi til at skille os ud. Men vi gør en stor indsats for at det skal se pænt ud omkring os, så vi håber da fortsat at vi vil være pæne nok til selskabet, siger Eva Lillelund, der er daglig leder af Kirkens Korshærs varmestue. For jo flere VW Lupo-er og andre bysmarte biler, der bliver parkeret i kvarteret og jo højere kvadratmeterpriserne bliver desto mere falder brugerne udenfor i gadebilledet og desto højere bliver naboklagerne. Sidste år besøgte 13.000 varmestuen - psykisk syge, alkoholikere, narkomaner og nogen alle tre ting. Det er et sted for dem, der ikke har andre steder at gå hen - enkelte ikke engang et hjem. Torsdag middag er der fyldt ved bordene, det er koldt udenfor, dagens ret er forloren hare. - Det er helt basale ting, vi tilbyder. Et knus, nogen at snakke med, noget at spise og drikke. Det er ren omsorg - vi laver ikke nogen form for behandling. Nye misbrugere Så gæsterne må gerne komme ind selv om de er fulde, skæve eller begge dele. De må bare ikke drikke eller tage stoffer indenfor. Sådan har det været i de 24 år, varmestuen har eksisteret. Klientellet er skiftet mange gange, for de lever et hårdt, ofte kort liv. Men der kommer altid nye til. - Der er i hvert fald ikke blevet færre i de år, vi har været her. Og det er blevet et hårdere liv at være nødstedt - misbrugerne bliver yngre og hurtigere slidt. Det er meget hårde stoffer, der findes i Aalborg i dag, fortæller Eva Lillelund. Enkelte bruger varmestuen som stoppested på vej mellem værtshusene, men flertallet af varmestuens gæster har ikke råd til det, de fleste drikker Nettos billigste på bænken. Der er åbent alle dage - også i julen. Især i julen, hvor det bliver krystalklart at være udenfor. Skrot og thaimassage Så Kirkens Korshær holder fortsat til på Østerbro, hvor huslejen umulig kan være høj - og faldende jo længere man kommer ud mod østbyen. Engang var her ismejerier, små købmænd og virksomhed i alle baggårdene. I dag er der ikke meget tilbage - en kiosk, en indvandrergrønthandler, bager, slagter og så de mere kuriøse. Som Nordjysk Jern og Bilskrot ved A. Ødegård. Måske er butikslokalet ikke ment som en butik - i hvert fald er udstillingen i vinduet temmelig rodet og ligner mest noget, der er faldet ud af en container fra genbrugspladsen. Der er ikke nogen hjemme i butikken, heller ikke i værkstedet i baggården, men til gengæld er der fyldt op af tre bilvrag, andet skrot og en Fordson Dexta traktor, der for mange år siden opgav jobbet som markarbejder. Der er heller ikke nogen på job hos Aalborg Korskole, men der er åbent hos Thai Body Massage. - I ha massage, spørger kvinden fra Thailand - upåagtet at det ville være et sælsomt syn med fotografen og journalisten på briksen. Men det er en af de få sætninger, hun kan på dansk, og desuden - når man tilbyder en halv times thai massage for 150 kroner, reklamerer med Full Body Massage og seks års erfaring i branchen så har man nok set lidt af hvert. Dildoer på hylden På den anden side af gaden har Johnny Christensen i hvert fald set lidt af hvert og mere end mange ville kunne holde ud. Han er første-mand i Kima, der kun har en slags film på hylderne: Porno. Til gengæld er der 9500 forskellige at vælge mellem. Der er også dildoer i alle farver og størrelser, oppustelige dukker og alle former for sexlegetøj. - Der var engang, hvor folk var flove over at gå herind. Dengang kom der kun mænd. Men sådan er det ikke mere. I dag kommer er fordelingen måske 70-30, siger Johnni Christensen, der tror på at butikken nok skal overleve internettet. Men der er ikke rigtig kunder, der trækker magasiner i automaten udenfor og det er efterhånden sjældent, at der kommer mænd og betaler 25 kroner for at se film i en af de otte kabiner. Engang - før alle fik video og dvd - trak de ellers mange mænd til. Men det er efterhånden længe siden - en plakat fra den forlængst glemte film Gutterne fra North Dallas vidner om hvor længe. Men der er flere ting, der er fortid på Østerbro. Lissom grønlænderpigerne, der måske er hjemme i Nanortalik eller Upernavik, måske er de døde af druk, stoffer eller sygdomme i kølvandet, måske sidder de bare og drikker et andet sted, i hvert fald er de fortid på Østerbro - engang og vel lidt endnu Aalborgs beskidte boulevard.