Farvel til drømmejob efter kvajemail

For den 33-årige Per B. var det drømmejobbet, der blev til virkelighed, da han første gang tog den hvide portørjakke på.

Han er udlært på motorfabrikken MAN B&W Alpha Diesel og har siden arbejdet på værfterne. Men han var grundigt træt af den blå kedeldragt og af kulde og blæst på havnen, da han for fem år siden begyndte i praktik på sygehuset i Frederikshavn. Også derfor havde han det skidt, da han for tre dage siden sad foran chefportøren og personalechefen på Sygehus Vendsyssel og fik besked om, at han var bortvist fra jobbet. Nu sidder Per B. mellem flyttekasser i sin lejlighed på førstesalen i et rødstenshus midt i Frederikshavn. I soveværelset står en udrangeret computer. Den var skyld i hans uheld. Stikket er trukket ud. Oven i tømmermændene fra sigtelsen for dødstruslen mod amtsborgmester Orla Hav, kommer lommesmerter. Per B. har købt hus. Han er ungkarl og alene om betale terminerne. En aften i september havde han besøg af nogle venner. Der blev drukket rødvin til maden og snakken gik. Både om Frederikshavn Sygehus' fremtid og om mordet på den svenske udenrigsminister Anna Lindh - to emner, som fyldte meget mand og mand imellem i Frederikshavn i september 2003. På et tidspunkt var en veninde inde ved computeren for at tjekke, om der lå ny post på hendes e-mail adresse på portalen Jubii. Hun lod være med at logge af og bagefter satte Per B. sig rødvinsselvsikker ved skærmen. - Jeg syntes, at jeg lige skulle sætte tingene på plads. Han åbnede en mail og skrev amtsborgmesterens e-mail adresse. - Den kendte jeg, for den står på de hilsner, som amtsborgmesteren sender til personalet, bl. a. til jul. Så begyndte Per B. at sætte ordene sammen til det, der blev til trusselsbrevet til Orla Hav. Om at amtsborgmesteren risikerede samme skæbne som Anna Lindh, hvis amtspolitikerne førte sparekniven mod Frederikshavn Sygehus. - Jeg er ikke god til computerne. Jeg har aldrig sendt en mail og jeg troede, jeg slettede mailen igen. Det var jo aldrig meningen, at den skulle nå videre. Per B. blev overrasket, da politiet for en uge siden ringede til ham og bad ham komme til afhøring i, hvad han opfattede som en voldssag. - Jeg havde jo ikke været impliceret i noget. Først da politimanden under afhøringen på Frederikshavn Politigård mandag begyndte at læse mailen op, gik det op for Per B., at han var sigtet for trusler og hvorfor. - Det var jo dét, jeg havde skrevet. Politimanden, som foretog afhøringen, havde en it-kyndig kollega fra Rigspolitiet med. De oplyste, at mailen var modtaget 27. oktober - mere end måned efter, han havde skrevet den, og at afsenderen var sporet til hans telefon. - Så det må jo være mig. Men Per B. forstod det ikke. Og det gør han stadig ikke. - Jeg har været inde på e-mail adressen siden, men kun for at tjekke, om der var post til min bekendt. Hun har ikke selv computer og har ikke været i min lejlighed siden. - Da jeg gik hjem, havde jeg en egentlig god fornemmelse i maven, for selv om jeg havde dummet mig, forstod jeg på politifolkene, at det nok kunne klares med en bøde.Jeg besluttede at skrive en undskyldning og en forklaring til Orla Hav. Når man har kvajet sig, er det mindste man gøre at undskylde. Per B. skrev brevet tirsdag, men inden han var færdig, bragede nyheden om dødstruslen fremsat af "en portør på sygehuset i Frederikshavn" ud på 24Nordjyske og i Nordjyske Stiftstidende. Kollegerne murrede. De følte alle var under mistanke. Rygterne gik på sygehuset om, at den sigtede var nynazist. Per B. var chokeret. Han sagde ikke noget. Men inden han gik hjem fra sin nattevagt, skrev han et brev, hvor han orienterede sin chef. På hjemvejen sendte han brevet til amtsborgmesteren. Onsdag ringede Per B.s chef og indkaldte ham til møde på sygehuset.