Frederikshavn

Farvel til formanden for erhvervsforeningen

Kaj Christiansen stoppede som formand - Karl Erik Slynge er favorit til at tage over

- En udvidelse af Frederikshavn og Skagen Havn vil kaste nye arbejdspladser af sig, siger Kaj Christiansen, der torsdag stoppede som formand for Frederikshavn Erhvervsråd.Foto: Kim Dahl Hansen

- En udvidelse af Frederikshavn og Skagen Havn vil kaste nye arbejdspladser af sig, siger Kaj Christiansen, der torsdag stoppede som formand for Frederikshavn Erhvervsråd.Foto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN:FME-direktør Kaj Christiansen trak sig torsdag som formand for Frederikshavn Erhvervsforening.

- Jeg har været formand i ni år, først for det gamle Frederikshavn Erhvervsråd og siden december 2006 for Frederikshavn Erhvervsforening. Jeg synes det er tide at stoppe, mens jeg selv kan få lov at bestemme det, siger den 57-årige FME-direktør.

Kaj Christiansen er blandt meget andet formand for Fonden Arena Nord og blev for et år siden valgt ind i bestyrelsen for Spar Nord Bank, hvor han tidligere var formand for bankrådet.

Gryende optimisme

Han glæder sig over gryende optimisme og lys over det lokale erhvervsliv.

- Vi har mistet arbejdspladser, men ledighedstallene ser pæne ud, selv om der stadig er for mange ledige, men det går godt på de fire spor, vi bevidst har valgt at satse på. Specielt står vi stærkt på det maritime område, siger Kaj Christiansen.

Ny i bestyrelsen for erhvervsforeningen er havnedirektør Mikkel Seedorff Sørensen.

Karl Erik Slynge, Trigon, er favorit som ny formand for erhvervsforeningen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst