Farvel til Fortuna med mere sølv

Birgit Christensen rundede definitivt af for Fortuna Hjørring med et nederlag

31-årige Birgit Christensen er igen klar til at tørne ud for Fortuna Hjørring. Foto: Bente Poder

31-årige Birgit Christensen er igen klar til at tørne ud for Fortuna Hjørring. Foto: Bente Poder

@Resul.l:Skovlunde-Fortuna2-1 (2-0) @Resul.ll:Fodbold, ligaen kvinder Af Jens Ole Pedersen jens.ole.pedersen@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk:SKOVLUNDE: Med en storsejr på 7-1 over bundholdet OB sikrede Brøndby sig det danske mesterskab, mens kvinderne fra Fortuna Hjørring for fjerde år på stribe tog sølvmedaljerne trods det afsluttende nederlag til bronzevinderne fra Skovlunde. For den 30-årige midtbanedynamo hos Fortuna, Birgit Christensen, var det samtidig et definitivt farvel til topfodbolden. - Min krop er slidt efter mange år og mange kampe for Fortuna, og selvfølgelig ærgrer det mig, at jeg skal slutte både med et nederlag og med endnu en sølvmedalje, siger Birgit Christensen. - Guldet mistede vi for halvande uge siden, da vi tabte hjemme til Brøndby, og siden den kamp har vi ikke formåret at udvise den fornødne gejst. - Det var også manglende fight, der gjorde det svært for os i de første tyve minutter i Skovlunde, hvor vi stort set var helt væk, erkender Fortuna-veteranen. Hjemmeholdet kunne således nærmest uhindret bringe sig i front med 2-0 inden pausen, men i anden halvleg kom vendelboerne langt bedre med. Fortuna-pres - Vi pressede voldsomt på i de første ti minutter, og det gav bonus med en reducering ved Runa Vikestad, der fik headet i mål til 1-2, men nærmere kom vi ikke trods flere store chancer, slutter Birgit Christensen, der endnu ikke har bestemt, om hun vil trappe ned på klubbens andethold eller udelukkende koncentrere sig om at være ungdomstræner. - Nu skal vi have os rigtig godt forberedt til næste sæson, hvor vi i mine øjne også har et godt grundlag for endelig at fravriste Brøndby guldet, siger Fortunas norske træner Odd Einar Fossum. ] Kampfakta: Mål: 21. minut, 1-0 Mette Jørgensen, 34. minut, 2-0 Henriette Dahl, 55. minut, 2-1 Runa Vikestad. Fortuna (4-3-3): Dorthe Larsen - May Christensen (75. minut Tanja Mejer), Runa Vikestad, Mariann Gajhede, Camilla Mogensen - Camilla Sand, Birgit Christensen, Janne Madsen - Mette V. Jensen, Chichi Igbo, Johanna Rasmussen. Advarsler: Chichi Igbo, Fortuna. Tilskuere: 400.