Farvel til ingeniøren

EMNER 28. september 2002 08:00

AABYBRO: Svend Nielsen oplever netop nu store mærkedage. I går sagde han farvel til jobbet som ingeniør i Aabybro Kommunes tekniske afdeling efter 22 års ansættelse, og i dag fylder han 60. Han og familien kom i 1981 til Aabybro Kommune, hvor han 1. maj blev ansat som kommuneingeniør, en stilling der i dag svarer til chef for den tekniske forvaltning. Svend Nielsen, der er uddannet teknikum-ingeniør, kom fra et job på Ærø, men ville gerne have en stilling i et område, som bød på mere udvikling. Og det fadt han i Aabybro Kommune. - Byerne er blevet udviklet meget gennem årene, hvorimod befolkningstallet ligger på samme niveau, fortæller han. I 994 tog Svend Nielsen i 1994 det bemærkelsesværdige skridt, at han bad om lov til at træde tilbage som chef for teknisk forvaltning. - Jeg var blevet træt af, at al min tid gik med jura og økonomi i stedet for det faglige. Derfor foreslog jeg, at jeg trådte tilbage og i stedet tog mig af de planlægningsopgaver, som konsulenter hidtil havde løst, siger Svend Nielsen. Sådan blev det, og Svend Nielsen de seneste otte år har stået for planlægning af byernes udvikling. - Nu skal jeg finde ud af, hvad jeg skal bruge min tredje alder på. Det bliver lidt i haven, min frimærkesamling, og så er jeg meget historie-interesseret, fortæller Svend Nielsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...