Farvel til kirkerummet

Kirke lukker ned efter 96 år

Esben Heine og Henrik Louis (foto)
Gitte Lykke Andersen tændte for sidste gang lysene i kirken.
Brønderslev 15. maj 2018 07:30

BRØNDERSLEV: Det var en minderig dag, da Brønderslev Kirke i Bredgade lukkede ned efter i 96 års tjeneste.

Sognepræst Gitte Lykke Andersen havde planlagt et specielt arrangement.

- For sidste gang kan det kirkerum opleves, som det har været de seneste 96 år, sagde hun.?

Hun opfordrede til at takke af med smil og sang og mindes og glædes over det kirkerum, der kommer.

Flere af kirkegængerne havde medbragt billedet il en fotobog til fremtidigt minde om kirkerummet, som det var. Der var mulighed for at skrive en lille hilsen om en god oplevelse, man har haft i det rum.

- Kirkerummet i Brønderslev Kirke bærer mange minder med sig. Det kan ikke være anderledes, når det gennem 96 år har dannet rammen om et utal af højtider, kirkelige handlinger, koncerter og anden form for kirkeligt fællesskab, påpeger Gitte Lykke Andersen.

Hun sagde, at tiden dog er inde til at gøre rummet mere nutidigt.

- Det glæder vi os til, men vil samtidig gerne runde det gamle kirkerum af på ordentlig vis, siger hun.

Aftenen blev rundet af med at menigheden hjalp med at bære lysestager, dåbsfad, salmebøger, messehageler med mere ud af kirken. Herefter gik alle ud i aftensolen foran kirken, og de så, at Gitte lykke Andersen låste døren til kirken.

Menighedsrådet har lejet midlertidige lokaler på Håndværkervej 4 i Brønderslev, hvor personalet får ophold. De kirkelige handlinger foregår i Brønderslev Gamle Kirke.

Personale og menighedsrådsmedlemmer hjælper med at pakke ned og ud.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...