Redsted

Farvel til købmanden

Den sidste åbningsdag hos købmanden i Redsted var vemodig

Meningen var, at der først skulle åbnes klokken 10 i lørdags, men de første af Randi og Allan Lauridsens sidste kunder kom klokken 8 og ved middagstid var mange hylder allerede tomme.
Meningen var, at der først skulle åbnes klokken 10 i lørdags, men de første af Randi og Allan Lauridsens sidste kunder kom klokken 8 og ved middagstid var mange hylder allerede tomme. Bo Lehm

Opdateret 02. oktober 2017 kl. 12:34

REDSTED: Det var på mange måder en atypisk afslutning på købmandsbutikken i Redsted lørdag.

Omsætningen har i alle årene med Randi og Allan Lauridsen bag disken givet overskud og denne sidste dag, hvor alt skule sælges, var der kunder i et antal, som viste, at det har været populært at handle i butikken.

- Vi har i ni måneder forsøgt at finde en anden købmand, fortæller Allan Lauridsen, der sammen med hustruen har drevet butikken i godt seks år.

- Men det har bare ikke været muligt. Vi har også forsøgt måske at finde et par nydanskere, siger han.

Men i Danmark er det svært med en udenlandsk baggrund at låne penge på det normale pengemarked til at blive selvstændig. Og hverken stat eller kommune står på spring for at hjælpe med den slags integration.

Butikken i Redsted har tiltrukket kunder fra det meste af det sydlige Mors, men det er altså slut nu.

Lokalerne ejes af byen borgere, som stiftede en forening og lejede dem ud.

- Men vi kan jo ikke trylle, siger Allan Lauridsen, der sammen med hustruen er nået over de 60 år og dermed vil de gerne trappe ned fra de mange ugentlige arbejdstimer.

At de har været påskønnet var tydeligt med de mange hilsner og "tak for god behandling", som kom fra kunderne, der denne sidste dag købte lidt ekstra ind.

- Inventaret står her lidt endnu, men jeg går da og sælger af det, siger Allan Lauridsen. Blandt andet er kurve og indkøbsvogne solgt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden