Frederikshavn

Farvel til næstformand

Frederikshavneren Peder Bech, i sin tid leder af Teknisk Landsforbunds kontor i hjembyen, benytter sin 60 års fødselsdag til at takke af i fagforeningen efter mere end 30 års aktivt arbejde i klub, afdeling og forbund, senest som lønnet næstformand i den nordjyske region. Han slipper det faglige arbejde for at gå på efterløn, og formelt foregik det på generalforsamlingen i Frederikshavn i aftes, men i mere festlig udgave holdes der fredag 21. marts en reception for den afgående fødselar i Frederikshavnerhallen.