Farvel til skolen

Der vil være karameller og vandbomber i skolegårdene i dag, når flere hundrede unge fejrer at det nu er endelig slut

GUG:Det var ikke fordi sommeren 1995 var specielt bemærkelsesværdig, men børnene fra årgang 1990 var den. Det var nemlig den sommer de startede i skolen. Det er snart 10 år siden - i dag siger årgang 90 farvel til Gug Skole. Farvel til lærerne og især til de klassekammerater, de har kendt i stort set alle årene siden børnehaveklassen- - Jeg kan huske, at vi skulle lave påskekyllinger den første dag. At forældrene var med. Og spændingen. Men ellers kan jeg ikke huske så meget, fortæller Eva Sofie Arnesen, der ligesom de fleste af sine klassekammerater har taget fra 0. C til 9.C på Gug Skole, der er en rigtig klassisk dansk folkeskole med asfalteret skolegård og lange gange. Sammen med fem andre niende klasses elever slipper hun for den sidste dansk time mod at fortælle NORDJYSKE lidt om deres oplevelser gennem 10 år på Gug Skole. I dag har de helt styr på hvad skolen er for en størrelse. Det er deres hjemmebane - tryg, men efter ni år også lidt for velkendt og lidt kedelig. Skolens fire niende klasser har til huse i kælderen, og selvom der er hængerøv, håndtegn og skaterhuer i kælderen, så er der ingen grafitti og heller ikke de store problemer med den her årgang. - Selvfølgelig er der også lidt problemer her, men langt de fleste er gode unge, siger viceskoleinspektør Mogens Ryberg. Nok har en tidligere elev fra Gug Skole fået bydelen til at lyde som var den eneste forskel på Gug og Bronx antallet af ligusterhække, men sådan er det ikke helt i virkeligheden. - Det største problem er nok, at forældrene kan være så beskyttende. Min niende klasse har været en utrolig god og velfungerende klasse, hvor eleverne har været gode til det sociale. De er ikke så dristige, der er gode til at overholde regler. Dengang vi var på klassetur i København havde vi aftalt alkohol-forbud - og det overholdt de allesammen, fortæller Elisabeth Kloch, der har undervist niende i dansk. For hende var dagen i går iørvigt også sidste skoledag - efter 41 år som lærer. -Selvfølgelig er der sket en udvikling med eleverne i de år. De er blevet mere modne og selvstændige og væsentligt mere frie overfor lærerne. Men det er ikke det store problem, siger Elisabeth Kloch. Glæder sig til festen Men hvis første skoledag især er en ting, forældrene husker, så er sidste skoledag noget, der optager eleverne. De glæder sig, til festen og til at gå ud af skolen for sidste gang. I går ringede klokken for sidste gang for dem. I dag er det sidste skoledag, og det bliver en lang fest - først på skolen, bagefter i Fårup Sommerland og til sidst på en campingplads i Løkken. Så torsdag eftermiddag er det mere festen end farvellet, der optager drengene og pigerne og desuden er der også lige fem mundtlige eksamener, der skal overståes før Gug Skole for alvor er fortid, så vemod er der ikke meget af. At de skulle komme til at savne at gå i skole er et langt-ude spørgsmål: - Det er blevet kedeligere her i 8. og 9. klasse. Det er det samme og samme dag efter dag. Jeg står op klokken 7, møder i skolen klokken 8 og får fri om eftermiddagen. Det bliver rart at komme ud og prøve noget andet, fortæller Morten Wad Rasmusen på en måde så man ikke rigtigt nænner at fortælle ham, at han nok ikke skal forvente de store forbedringer - at det ikke kun er på Gug Skole at livet tager sig sådan ud. Har lært nok Men kedeligt eller ej så er de alle glade for årene på Gug Skole. De synes selv, at de har lært nok - sådan overordnet set. Kun Signe Hinge har prøvet at blive mobbet og være den, de andre ikke ville lege med. Det var i de mindre klasser, fordi hun havde briller og var lidt overvægtig. - Det stoppede i 5. klasse - der var en af de populære piger i klassen, der simpelthen sagde til de andre at nu måtte det stoppe, fortæller Signe Hinge, der dog ligner en, der stadig kan huske hvor grumt det var. Toppen har været udflugterne og lejrskolerne til mere eller mindre eksotiske steder som Skagen, Poulstrup Sø, Prag og København. Dagligdagen i de røde bygninger har mest af alt bare været 10 års hverdag, hvor de skulle lære at læse, regne og blive klar til at blive voksne. Men vigtigst af alt har været vennerne. De fleste har venner, de har kendt siden børnehaveklassen. Dengang de legede lege, senere blev det til den åbenbart udødelige SP eller K (Sandhed, procent eller konsekvens, hvis nogen skulle have glemt det) sammen, været kærester lidt på kryds og tværs, enkelte er det endda endnu. - Selvfølgelig kommer jeg til at være sammen med mine bedste venner også efter skolen, men de andre klassekammerater, dem tror jeg, at jeg vil komme til at savne at snakke med, fortæller Mette Rasmussen. Så for at undgå et alt for smerteligt farvel så har 9. B allerede aftalt deres første reunion-fest. Det bliver 6. marts 2005, men inden da er der selvfølgelig festen i dag.