Farvel til to kommunale topfolk

EMNER 1. september 2005 06:00

AABYBRO: Teknisk chef Lars Højmark, Aalborg, har oplevet nogle spændende arbejdsår i Aabybro Kommune, men i går var det slut, for både den tekniske chef ogf for udviklingschef Jørn Kristiansen. Og kommunen tog afsked med de to chefer med en uformel reception. Det er ikke hensigtsmæssigt at ansætte afløsere, da Aabybro Kommune 1. januar 2007 bliver en del af Jammerbugt Kommune. Lars Højmarks åremålskontrakt med Aabybro Kommune gennem ni år udløb, og for fremtiden drager kommuneingeniør i Pandrup Kommune Knud Nørgaard til Aabybro et par dage om ugen for at tage sig af ledelsesopgaver. - Det er en hemmelighed, hvad jeg skal til nu, for ikke alle aftaler er på plads. Jeg regner med, at det sker inden for en måned, siger den 45-årige Lars Højmark, der taler om sine arbejdsopgaver i Aabybro Kommune med glæde. - Det er en god kommune, der er langt fremme på mange felter. Det er en attraktiv bosætningskommune med velfungerende skoler og et højt serviceniveau hele vejen rundt, siger han. Udviklingschef Jørn Kristiansens kontrakt med Aabybro Kommune er også udløbet, og han fortsætter sin karriere som leder af Rørbæk Centret ved Hobro.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...