Farsø

Farvel til våbnene

Der er ingen vej uden om længere. Borgmestrene skal af med kæden om halsen. Det gamle brevpapir ryger i skraldespanden.

Og om to år er det slut med at spekulere over hvorfor dælen, at der for eksempel er en tyr på Aars Kommunes våben, når man drøner ind i byen. I det følgende kan du se en beskrivelse af de nuværende byvåben. Aars Våbenet er taget i brug i 1983. At tyren fremtræder som en halv tyr skyldes inspiration fra Aars herreds segl fra 1610, der viser en fra venstre fremvoksende (halv) okse. Tyren i Gundestrup-karret, der blev fundet i kommunen, er forgyldt. Det blev afgørende for, at tyren i kommenens våben også skulle være af guld. Aalestrup Fisken stammer fra Rinds Herreds segl. Det er formentlig en laks, da de svømmer i Simested A, der løber gennem kommunen. Våbenet blev taget i brug i 1963. De tre hoveder er en antydning til de velhavende selvejerbønder, som var karakteristiske for egnen, at de sammen med Skipper Klement i 1954 måtte overgive sig til Johan Rantzau. Farsø Våbenet tilhørte oprindeligt kun Strandby-Farsø Kommune, men levede videre efter den forrige kommunesammenlægning. Den grønne farver hentyder til skov og natur, og Farsøs krone og de tre jagthorn symboliserer Jagthuset Trend. Løgstør I 1970 efter kommunesammenlægningen skulle alle kommunevåben revurderes. Her viste det sig, at Løgstørs våben ikke var acceptabelt i heraldisk forstand. Kommunnen udskrev en konkurrence, der resulterede i 60 forslag til et nyt våben. En kommuneingeniør vandt på baggrund af et våben, der forestiller Limfjorden, symboliseret ved tre bølger, samt vikingeborgenAggersborg.