EMNER

Farven på fruens kjole

Det var en aften en af de første påskedage. En halv snes unge mennesker samlet til middag. Unge i den forstand, at de først lige var begyndt på den tredje alder.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

anne mette Rasmussen.

Omvendt vil det sige med mange års livserfaring og dermed evnen til at skelne det væsentlige fra det mindre betydende. Som så ofte, når mennesker af de årgange mødes, var kvinderne i overtal. Måske var det derfor, de stod for mere end broderparten af debatten over kaffebordet. Ikke ét ord om den finansielle krise, om Afghanistan eller om andre af tilværelsens mikroskopiske hændelser. Det var de store emner, der blev taget op. Talen faldt på statsministerfruen – naturligvis ikke omtalt som sådan, men kort og godt som Anne Mette. Danmark er jo ikke større, end at vi næsten alle er i familie med hverandre. Vi er naturligvis på fornavn med de kongelige; men i de senere år altså også med mange af ministrene og på det seneste altså med den tidligere statsministers kone. Det er just kvindernes beretning om, hvor galt hun kom af sted i Strasbourg, disse linjer refererer. I sandhedens interesse skal det understreges, at ikke alle debatdeltagere var 100 procent enige om alle udsagn, der blev kastet på bordet. Men der rådede dog en meget høj grad af enighed. Det var en fælles holdning, at fruen optræder som en teenager, og hun er jo altså ikke 17, enedes man om uden at komme nærmere ind på damens alder. Det er jo ikke noget, man taler om – og da slet ikke, når de, der taler, er ”gamle piger”, som de indrømmede. Et pudsigt og paradoksalt udtryk, fordi pige ifølge ordbøgerne er udtryk for en ung kvinde, om ikke ligefrem en jomfru. Anne Mette startede sin anden teen-alder, da hun havde en alt, alt for ung partner i tv-programmet Vild med Dans. Og som hun dog klæ’r sig, sagde en af deltagerne. Hun blev straks sagt imod af en anden af deltagerne, som var overbevist om, at det er en stylist ovre i København, der har bestemt hendes udseende. Husk, at vi er i Nordjylland, så det lille ovre før København signalerer en vis afstandtagen til alt, hvad kommer ovre fra København. Stylisten havde sørget for det sorte hår og den gule kjole. Gult er falskhedens farve, mente en, mens en anden kaglede, at gult er godt til fest, og at gult er på sin plads til en mørkhåret – omend håret somme tider sidder lidt tjavset. Men kjolen! Jeg forstod, at den var det, kvinderne kaldte skåret forkert. Det var noget med, at livet sad oppe under halsen, så hun faktisk kunne minde om en gravid. At der så var anbragt en stor gul sløjfe på den ene skulder, vistnok, understregede bare, at Anne Mettes øvelse gik ud på at stjæle billedet. Det skal hun ikke, for hun hverken er eller bliver mere end hans kone, lød det næsten i kor. Jag havde nær glemt strømperne. Ikke alene var de sorte. De var også med søm. Om det blev opfattet som en kvalifikation hos Anne Mette, at sømmen sad lige, opsnappede jeg ikke. Men debatdeltagerne kunne alle huske og mindes, hvor svært det er, at anbringe en strømpesøm lige. Alt i alt var den elegante statsministerfrue i en upassende forklædning. I stedet for at stjæle billedet med den gule kjole burde hun have valgt den lille sorte. Se på fru Obama! Hende er diskussionsdeltagerne ikke på fornavn med endnu. Hun var i en nydelig kjole, som faldt i med omgivelserne, hvorimod den gule… En mente endda at vide, at kjolen var lånt ud af eller en foræring fra et modefirma. Dets navn kom på bordet, men jeg husker det ikke. Det sagde mig heller ikke noget. Udlånet skulle have en vis reklameværdi, Jeg så nu ikke noget navneskilt i nakken på kjolen, da jeg igen og igen så damen i den gule kjole i fjernsynet. Jeg blev belært om, at det med kjolefirmaet eller måske et modehus er en uomtvistelig sandhed. Det skulle have stået i et af vore kulørte ugeblade! Vurderingen af den gule kjole gik langt, langt over min forstand. Derfor vovede ikke at sige, at jeg allerede på et tidligt tidspunkt havde gennemskuet, at det bare var i anledning af påsken, at fruen havde klædt sig i gult. Det var opløftende for en gangs skyld at tilbringe en hel aften uden tale om finanskrise, faldende huspriser og aktiekurser. Den største provokation, nationen ifølge drøftelserne den aften, står overfor, er den tidligere statsministerfrues påklædning. Heldigt, at der var sagkyndige til stede, som kunne tage stilling til fruens påklædning under hendes sidste optræden som statsministerfrue. Nu skal hun som gift med NATO-chefen skjule sig i camouflage-uniform sammen med kronprinsessen og andre gæve lotter. Det bliver også spændende at høre reaktionerne, når den nye fru statsminister Rasmussen viser sig i færøsk folkedragt. Laust Grove Vejlstrup har været redaktør på Jyllands-Posten, pressechef for den konservative folketingsgruppe og aktiv politiker i Sydthy, KL’s bestyrelse og EU. Nu kommentator og informationsrådgiver fra Limfjordens bred i Boddum i Thy.