Farverig indehaver af byens mindste galleri

Margit Vica Madsen fortæller om et liv med rejser og mange forskellige kapitler

BIRKELSE:Byens mindste galleri. Sådan står der på et så lille og beskedent skilt, at ikke alle lægger mærke til det, når de passerer verandaen på hjørnet af Gl.Landevej og Hjorthsvej i Birkelse. Margit Vica Madsen, står der på den ulåste dør til det lille galleri på 4,63 kvm. hvor interesserede bare kan gå ind og kikke på de udstillede skulpturer og skulpturelle billeder, der er fremstillet af mange forskellige materialer - og vidtspændende i form og udtryk. Det meget humoristiske og skægge påfund med at lave byens mindste galleri - til forskel fra et større få huse derfra - kommer fra indehaveren, Margit Vica Madsen, der med smil helt ind bag øjnene, i sin lejlighed ovenpå er parat til at berette om sig selv og sit liv. Som i en bog, synes hun selv, at hendes liv er inddelt i en slags kapitler, der hver strækker sig over perioder på ca.10 år. Og som kan se meget forskellige ud. Alligevel tegner der sig snart billedet af en - eller et par røde tråde: Behovet for at skabe tilligemed en markant trang til frihed. - Kunstnerisk har jeg altid lavet noget, den skabende proces er en livsnødvendighed for mig. Som skabende menneske må jeg altid have det ene ben i det uskabte, oplyser Margit Vica Madsen, der har haft sine ting med på flere udstillinger rundt om. Hun er født i København, hvor hendes far var billedskærermester. - Jeg gik altid i hælene på ham på værkstedet for at se og lære - også at håndtere værktøj, som jeg er ganske god til, ler hun. - Jeg har også gevær og går på jagt og jeg dyrker bueskydning. Det kræver styrke og disciplin. Den flotte bue i et hjørne af stuen er altså ikke kun til pynt! Som Margit Vica Madsens beretning skrider frem, kan det næsten virke som om hun, der bl.a. elsker bjerge, som en fremmedartet sten er skyllet op og på sær vis er havnet i det utroligt flade Birkelseområde. Som ung havde Margit Vica Madsen et par motorcykler, hun både kørte og gik og skruede på. Senere blev det til sejlbåd. Hendes mor mente, at en kontoruddannelse ville være passende, og græmmede sig over sin vilde datter. Margit Vica Madsen ler højt, men indrømmer, at det måske var derfor, hun blev lærer. Efter 10 år som skolelærer i København ”opsagde” hun sin kæreste, solgte sit hus i Valby og købte et folkevognsrugbrød, som hun det følgende år med skiftende ledsagere kørte rundt i Europa med. - Jeg kan lide at bevæge mig, udforske og opleve og været på ekspedition nord for Polarcirklen, oplyser Margit Vica Madsen og fortæller, hvordan hun det næste år var i Indien, Himalaya og Nepal med sine bjerge og utrolige skønhed, og hvor hun især opsøgte hellige steder. Margit Vica Madsen fik tilbudt at blive, men ville tilbage til Danmark. Næste 10-års kapitel fortæller om et hus i Laven, et lærerjob på Sølund i Skanderborg og om datterens fødsel. Siden 1985 har hun boet flere steder i det nordjyske. De seneste 10 år ved St. Vildmose, først på Gl.Toftegård, sidst i Skyttehuset under Birkelse Hovedgård - og havde i den tid værksted og udstillinger - inden hun i marts flyttede til Birkelse efter at have arbejdet på Plejecentret et par år. - Ja, jeg har fulgt mit hjertes vej. Og jeg ville ikke have kunnet leve med ikke at have gjort det. Jeg har aldrig kunnet acceptere, at være for bundet af nogenting, når der har været noget, jeg har villet. Frihed er et nøgleord Men frihed og ansvar skal jo gå hånd i hånd, ler kunstneren i byens mindste galleri.