Farverige børn laver idræt

Skagen 5. september 2002 08:00

SKAGEN KOMMUNE: En udflugt ud af huset er der intet usædvanligt i for en pige eller dreng i børnehaven. Men når man skal på stadion sammen med alle de andre børn fra de andre børnehaver, så er det ekstra sjovt. Og farverigt, for mange af børnehave-ungerne har uniformer i den forstand, at de er klædt i ens t-shirts. Når dertil kommer rød-hvide flag, bolde og andre rekvisitter i alskens farver, bliver det et flot skue. Når børnehaverne samles til den årlige idrætsdag er det først og fremmest for at have det sjovt - og en eller anden voksen kunne vel også finde på at argumentere med at udvikle børns motorik. Børnene lavede koldbøtter, kravlede på trappestige, deltog i tovtrækning og trillebørsræs, boldkast eller dansede på hoppebolde. Så medlte sulten sig, og de samledes i små grupper på bænke eller på voldene omkring banen for at spise de medbragte madpakker.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...