Fascinerende gennemført dobbeltplot

”Siegfried - en sort idyl” er dybt fascinerende romankunst på himmelhøjt niveau.

”Siegfried - en sort idyl” er dybt fascinerende romankunst på himmelhøjt niveau.

ROMAN Harry Mulisch: ”Siegfried – en sort idyl” # # # # # ¤ Den 79-årige hollandske forfatter og tilbagevendende kandidat til Nobelprisen Harry Mulisch udkommer nu med sin anden roman på dansk. Den handler om Rudolf Herter, en verdensberømt hollandsk forfatter. Han er på besøg i Wien for at fortælle om sin nyeste bog og giver en række interviews. I et af dem fortæller han om Hitler, som han, trods alt hvad der er skrevet om ham, stadig mener er en gåde. Måske kan han kun fanges i fiktionen: ud fra en opdigtet, højst usandsynlig, virkelig fantastisk, men ikke umulig kendsgerning vil man kunne bevæge sig fra den mentale virkelighed over i den sociale: ”man går til den sande kunst: ikke nedefra og op, men oppefra og ned.” Herter vil anbringe Hitler i en opdigtet situation for at forstå ham. Og hjælpen kommer uventet, for virkeligheden er mere fantastisk end fiktionen: Et ældre ægtepar, Ulrich og Julia Falck hører det og beder om en samtale med ham. Det viser sig, at de i en årrække var en del af tjenerstaben på Berghof, Hitlers ørnerede i Alperne. De har gennem hele livet båret på en hemmelighed, som de vil dele med Herter under forudsætning af, at han intet fortæller, før de begge er døde. Eva Braun var blevet gravid og skulle føde Hitlers søn, men da Hitler tilhørte alle nationens kvinder, kunne han ikke offentligt stå frem som far. Derfor skulle de være det officielle ægtepar for det kommende barn. Kun de allernærmeste var indviet i situationen. En dreng blev det, og han døbtes naturligvis Siegfried, og ægteparret tog ham til sig, opdrog ham og kom til at holde af ham, som var han deres eget barn. Hvad der senere skete, skal ikke røbes her. Blot kan det afsløres, at bogen indeholder Eva Brauns fiktive dagbog fra de sidste dage i Førerbunkeren i Berlin, og i denne dagbog samles en række løse tråde. Her har Herter det, han søgte, og han filosoferer over Hitlers væsen: han var måske blot en hul statue, som havde sin kolossale magt over nationen, fordi han var sjælløs. Hans væsen var fraværet af et væsen. Mangelen på et sandt ansigt var hans sande natur. Det sidste ord om Hitler er intet. Betragtningerne om hans person kommer til kort, fordi de handler om noget og ikke om intet, og intet føder angst. Derfor havde Hitler magt. Herter sammenholder sin intethedsopfattelse med Elisabeth Förster-Nietzsches forvanskede udsagn i ”Der Wille zur Macht”: ”Nihilismen står for døren. Hvor kommer denne den mest uhyggelige af alle gæster fra?” Nihil betyder som bekendt intet, så der står: Hitler står for døren, og så fortsætter Herter med fascinerende overvejelser om tidspunktet for Hitlers undfangelse og Nietzsches indlæggelse på psykiatrisk klinik under dr. Wille! Og Nietzsches vanvid varede præcis lige så længe som Hitlers herredømme: i tolv år. ”Siegfried” er en dybt fascinerende roman på et himmelstræbende niveau med dårende refleksioner og med et flot gennemført dobbeltplot: dels om Siegfried, dels om Rudolf Herter og hans hemmelighed. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk:[ Harry Mulisch: ”Siegfried – en sort idyl” Oversættelse fra hollandsk: Aino Roscher 162 sider, 268 kr. Tiderne skifter Udkommer i dag.