Fascinerende højteknologi

Det kræver toptunede specialister at styre og vedligeholde 70.000 hestekræfter

Naturvidenskab 9. februar 2003 07:00

Ørerne blafrer og luften bag F 16 flyet bliver tyk af en kvælende os. Den sparsomme bevoksning og pigtråden forsøger at holde stand mod det hede lufttryk, der blæser bagud med en kraft på 26.000 pund, svarende til 70.000 hestekræfter. Motoren har været konverseret, dvs tjekket, lagt i olie og ind på lageret, men nu er den taget frem og anbragt i en af de seks danske jagere, der er med i Operation Enduring Freedom i Afghanistan. Foruden de sædvanlige sikkerhedstjek skal olien skal brændes af og motoren testes, inden flyet kan ta' af og sætte kursen mod syd, hen over bjergene med kurs mod den afghanske grænse 1200 km væk. Et fantastisk sceneri, der byder på bjerge, bjerge og bjerge og stort set intet andet i de mange timer, piloterne er på mission. Det foregår altid to og to, og undervejs er F 16-jagerne nødt til at lufttanke flere gange. En fascinerende procedure, som man kan opleve på nærmeste hold, når man med "Maybe Airlines", det spøgefulde kælenavn for det hollandske luftvåbens KDC 10-transportmaskine, er på vej til eller fra Manas, ofte med danske, hollandske eller norske F 16 fly på vingen. De skal ud på mission eller hjem til et større eftersyn, og undervejs skal de lufttanke mindst tre gange. De hollandske boomoperatører, der styrer lufttankningen fra transportmaskinen, er flinke til at lade gæster kigge med på den fascinerende luftakrobatik, der fører brændstof fra den store maskine til den lille. Boomoperatøren og jagerpiloten styrer det fælles reality show med avanceret teknik og kommunikation, en seance, man kan følge på et tredimensionelt computerbillede af den faktiske operation. Top Gun-piloterne elsker deres flyvejern og nyder den storslåede udsigt, men efter syv timer i luften over Afganistan har man ondt i måsen, erkender den nordjyske pilot KOS. Piloternes civile navne nævnes ikke i sammenhæng med deres arbejde, for ingen udenforstående må kunne forbinde den enkelte pilot med en bestemt mission. Der har været et enkelt tilfælde af trusler mod en dansk pilots familie, og Flyvevåbnet tager ingen chancer med sikkerheden. Men selvom piloterne elsker at flyve, kan udsigten godt blive lidt ensformig, og man kan ikke blive ved med at tage billeder af de tilgængelige motiver, fortæller KOS: - Bjerge her, bjerge der, her tanker jeg, her tanker du og så videre. Men selvom de er rutinerede, kræver både flyvningen i sig selv og missionerne høj koncentration. Ikke mindst kræver det, at piloterne er i stand til at geare ned, når det handler om at flyve ligeud for at nå frem, og at geare op, når der skal lufttankes eller udføres andre procedurer undervejs. At flyve F 16 F-16 Fighting Falcon er et job for toptunede specialister, og piloterne er udvalgt blandt de bedste af de bedste. De skal både kunne og ville, fysisk og psykisk, og de skal selv efter 1000 eller 2000 flyvetimer stadig være begejstrede for at klemme sig ned i det smalle sæde, skrue op for gassen og klare G-påvirkninger langt ud over, hvad en almindelig civilist kan forestille sig. Piloterne håndterer de ekstreme stressfaktorer på hver sin måde og selvom jordpersonellet godt ind imellem kan synes, at de er nogle forkælede bæster, så er alle klar over, at det er dét, de er her for: At sørge for, at piloterne og maskinerne kan udføre jobbet. Missionerne, der hidtil har bestået af patruljering, men siden i tirsdags også omfatter planlagte bombetogter mod aftalte mål, varer ofte syv-otte timer og nogle gange helt op til 12 timer. Det er lang tid at sidde klemt fast i sædet for piloterne, der er nødt til at tanke i luften mindst tre gange undervejs - og ellers er på skrabet budget hvad angår mad, drikke og hvad deraf følger. Det sidste klares diskret med poser med geleringspulver og flyverdragter med masser af lynlåse. Piloterne er udstationeret i op til seks uger af gangen. Så er de nødt til at vende hjem til basen i Danmark for at vedligeholde de færdigheder, som de ikke kan træne på missionerne fra Manas. Inde i hangaren arbejder værkstedsfolkene med hver deres speciale. Det sker i toholdsskift 12 timer af gangen. - F 16 motor er lavet til at kunne pilles ud og ind. Faktisk er det lettere end at tage motoren ud af en bil, siger Henning K. Petersen fra Skrydstrup, der er kvalitetsinspektør/orditer i hangaren. Han har selv været med ude og flyve F 16 otte gange for at fornemme, hvad det er det hele handler om. Han er på dagholdet i denne uge, mens hans kollega fra Aalborg, Finn Christensen, er på natholdet. Samarbejdet mellem de danske hangarfolk og de hollandske og norske går godt, men ikke gnidningsfrit. Hvert land har sine kulturer og sine rutiner, men alt i alt kører samarbejdet tilfredsstillende. Hvert land har kontrollen med sine egne fly, men det betyder ikke, at man ikke kan hjælpe hinanden. Også med materiel, hvor de to andre lande er væsnetligt bedre udrustet en danskerne. - F 16 har kun én motor og det stiller ekstremt store krav. Den skal være i tip-top orden, forklarer han. Den fan-motor suger enorme mængder luft ind i den ene ende, komprimerer den og trykker den ud af den anden ende - og det giver den lille maskine power svarende til 70.000 hestekræfter. Temperaturen i maskinen kan nå op over 900 grader, og når efterbrænderen sættes til, når temperaturen op over 3000 grader i den keramik-forstækede udstødning, Så der skal godt kram til, og motoren er da også opbygget af titanium og stål. Henning Petersen er stolt af at kunne sige, at motoren kun én gang har været skyld i et dansk F 16-havari. De andre F 16-nationer har haft adskilligt flere uheld med de hurtige jagere, der har været i luften siden 1980. Den enorme sugekraft har forårsaget syv dødsfald, hvor folk er blevet suget med ind - det er dog ikke sket i Danmark. På flyvevåbnets kurser vises en videofilm, der på den barske måde illustrerer, hvorfor man skal passe på og overholde sikkerhedsafstande og procedurer. I hangaren har alting sin plads og alting tælles og og registreres, inden et fly får lov til at rulle ud igen. - Engang ledte vi i to dage efter en stållineal. Alting blev tjekket og til sidste fandt vi den som bogmærke i en bog, siger Henning K. Petersen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...