EMNER

Fast kurs for udenrigspolitik

NATO-og EU-medlemskab venter forude for Letland

RIGA:Lettisk politik har op til lørdagens parlamentsvalg levet op til sit rygte om uigennemsigtige personintriger, men en ting skulle være sikker, uanset hvem der vinder: Den nye regering vil fortsætte det lille baltiske lands bestræbelser på at komme med i EU og NATO, hvilket ser ud til at lykkes. Men i indenrigspolitikken fyger beskyldningerne. Partier og skæve alliancer har det med at komme og gå, mens en håndfuld magtfulde politikere roterer ind og ud af regeringskontorerne. Således tyder meningsmålinger på et comeback for tidligere premierminister Andris Skele og hans centrumhøjreparti, Folkepartiet, som står til at få omkring 15 procent af stemmerne. Folkepartiet indgår i trepartiregeringen under premierminister Andris Berzins, hvis højreparti, Letlands Vej, kæmper for at klare spærregrænsen på fem procent trods en økonomisk vækst på 7,6 procent sidste år. I stedet synes de 2,35 millioner indbyggere at fokusere på landets otte procents ledighed. På papiret har det også været en fjer i hatten for Berzin-regeringen, at Letland har bevæget sig med faste skridt mod optagelse i NATO og EU. Men hvad der sker i Bruxelles, vinder ikke genklang hos de 1,4 millioner vælgere. - Det betyder ikke noget for manden på gaden at lukke EU-kapitler, siger Berzin-rådgiveren Peteris Elferts. Letland mangler blot at afslutte tre af de 31 EU-kapitler, hvilket betyder, at letterne er ganske godt med, når det gælder tilpasning til EU's regler. Det tredie regeringsparti, Fædrelands- og Frihedspartiet, skranter også i meningsmålingerne, fordi det får ansvaret for sundhedsvæsenets store problemer. Derimod ser det nye højreparti Ny Æra ud til at få et rigtig godt valg på løfter om effektivitet og bekæmpelse af korruption. Partiet blev dannet tidligere på året og ledes af den tidligere centralbankchef Einars Repse. Det står til at få 13,6 procent af stemmerne ifølge instituttet Latvijas Fakti. Ny Æra bekræfter dermed de omskiftelige politiske vinde, som har hersket i det lettiske demokrati, siden landet blev frit ved Sovjetunionens kollaps i 1991. Et andet karakteristisk træk har været korruption og intriger og de deraf følgende politiske slagsmål. I mandags kom den seneste intrige for dagen, da regeringspartierne røg i internt slagsmål over en serie løbesedler, der var blevet omdelt i hovedstaden Riga. Budskabet var en skarp kritik af Skeles Folkeparti, angiveligt grænsende til det injurierende. Politiet skred ind og anholdt to personer fra Berzins parti for at have bestilt løbesedlerne. Det fik til gengæld Berzins til at fyre sin indenrigsminister Mareks Seglins, der er fra Folkepartiet. Fyringen blev begrundet med, at Seglins havde misbrugt sin magt over politiet til at starte en politisk motiveret efterforskning. Som punktum for den forvirrende intrige afviste en talsmand for Berzins efterfølgende, at Berzins' parti havde noget som helst at gøre med løbesedlerne. Lørdagens valg menes ikke at ændre nævneværdigt på et andet problem fra sovjettiden, nemlig valgstatus for det store russiske befolkningstal som i dag er på cirka 29 procent. Omkring 500.000 russiske borgere har ikke det lettiske statsborgerskab, der kræves for at få en stemmeseddel. Mange letter siger, at russerne ikke vil tage den symbolske sprogprøve, der giver statsborgerskab i det nye Letland. Russere svarer typisk, at de ikke pludselig burde skulle ansøge om statsborgerskab i et land, de for manges vedkommende altid har levet i. Stemningen forpestes yderligere af, at Rusland ofte benytter det etniske mindretals status som et argument for, at Letland ikke opfylder de demokratiske kriterier for at komme ind i EU og NATO. Valget er det fjerde siden uafhængigheden i 1991. De 100 pladser i parlamentet Seimaen besættes proportionalt med en fireårig embedsperiode. /ritzau/AFP