Fastelavn - hvorfor?

JAMMERBUGT:Allerede i middelalderen opstod skikken med fastelavnsløb gennem byerne og dans med tilhørende masker og udklædning. Fastelavn kommer af det tyske ord Fastelabend, og det var aftenen før den 40 dage lange fastetid op mod påsken tog sin begyndelse. Faste i den katolske kirkes forstand betød, at man kun måtte spise fisk og groft brød. Det var farvel til kødet - carne vale, som er ordet, der stadig bruges om løjerne i den katolske verden. I Danmark ses der første gang bestemmelser om fastelavn i 1405 for skomagerlauget i Odense. Her var der bødestraf for ikke at deltage i laugsbrødrenes fastelavnsdans gennem byen. Og man skulle holde hinanden i hånden, så ingen gik ene omkring, til fare for sig selv og andre. En samtidig historieskriver, Olau Magnus, beretter, at folk til fastelavn "finder det kosteligt, alt efter sin porfession, at få lov til at spille skør på sin egen måde, som for eksempel slagtere, der iført behornede okse- eller gedehoveder efteraber disse dyrs lyde eller grynter som svin, eller som fiskere, der har viklet sig ind i deres net for at spille fisk". Kort sagt, den sidste aften før fasten var det tilladt at skeje ud, æde og drikke, vende tingene på hovedet og gøre nar. Den tradition er altså fortsat, mens fasten er forsvundet.