EMNER

Fastelavn i Hvidbjerg v. Aa

SVANKJÆR:Fastelavns søndag den 3. februar er der - traditionen tro - børne-og familiegudstjeneste i Hvidbjerg v. Aa kirke. Prædikenen vil være en fortælling om Emil fra Lønneberg og Jesus. Der vil blive sunget børnesalmer og nogle af de kendteste salmer fra salmebogen. Musikken vil være guitar og harmonika. Børnene er velkomne til at møde op udklædte i kirken. Efter gudstjenesten er alle indbudte til fastelavnsfest på Svankjær Ungdomsskole, hvor der vil være tøndeslagning med tønder til mindre og større børn. Der vil være mulighed for børnene at lege i skolens hal, og der vil være servering: kaffe/the til de voksne, sodavand til børnene og fastelavnsboller til alle. Fastelavnsfesten arrangeres altid i samarbejde mellem Svankjær og Omegns Beboerforening og pastoratets to menighedens råd. Der plejer at være ¿ en fuld hal¿- og alle er velkomne.