Sindal

Fastelavn med deller og tøndeslagning

Det blev en ren fest gennem hele byen

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Da først slikket var faldet ud af tønderne, gik det stærkt.Privatfoto

SINDAL:I søndags fejrede FDF Sindal og Sindal Menighedsråd fastelavn for hele byen.

Dagen startede med en festlig gudstjeneste i Sindal Bykirke, hvor Sindal Brass band spillede op, Sindal/Astrup Kirkekor sang for og FDF Sindal bar fanen.

Efter gudstjenesten vandrede alle i stort optog mod Sindalborgen med de mange udklædte børn samt FDF Sindals fane i front sammen med Sindal Brass band.

Da alle var nået frem, og var blevet bænket tæt i Sindalborgen, bød FDF Sindals nye kredsleder Michael Th. Jeppesen velkommen til de i alt 135 fremmødte og festklædte børn og voksne, hvorpå middagen stod på frikadellemadder og saftevand.

Tøndeslagning hører sig til. Efter endt middag samledes alle børn uden for Sindalborgen, og her blev det tre kattekonger og tre kattedronninger.

Herefter samledes alle igen i salen til fastelavnsboller. Mens alle nød de lækre boller, blev dagens to flotteste udklædte udnævnt: Frederik Jørgensen som løve og Freja Jensen som den smukke Snehvide.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst