Fastelavnsboller og fastelavnsmad

I gamle dage kom fastelavnsbollen til os sydfra - i produceres der flere hundrede forskellige slags boller

I dag findes der et hav af forskellige slags fastelavnsboller - ikke mindst bageren har travlt til fastelavn. Arkivfoto: Grete Dahl. Pressefotograf Grete Dahl

19. februar 2014 kl. 11:55

SÆBY: Fastelavnsbollerne stammer sandsynligvis fra Tyskland, hvor folk i 1600-tallet kaldte dem ”heisswecken” dvs. varmt, rundt bagværk.

I 1700- og 1800-tallet var fastelavnsboller ikke nødvendigvis noget, man bagte selv. Både i by og på land kunne hvedebollerne - noget særligt lækkert - købes af omvandrende kagekoner.

I 1700-tallet kunne man f.eks. spise dem, ved at blande krummen med smør og udbløde dem i varm mælk. På denne måde kom de i endnu højere grad til at leve op til kravet om de fede, hvide fastelavnsspiser.

I de seneste år er fastelavnsboller blevet til wienerbrødsboller ofte fyldt med creme eller flødeskum.

Tidligere forbandt man også de såkaldte strutter og firknopper med fastelavn. De var også bagt af hvedemel, men havde andre faconer. Strutten er klippet eller skåret op, således at den får fire spidser. Firknoppen er derimod sat sammen af fire selvstændige boller. Også fastekringlerne hørte til det særlige sortiment.

Behandlet på den rigtige måde kunne de holde i umådeligt lang tid - angiveligt op til et år!

Fastelavnskringler blev lavet af mel, vand, salt og kommen. Fordi dejen blev kogt før bagningen, kunne kringlerne holde længe - helt op til et år.

Kilder bl.a.: historie-online.dk - etc.