Aalborg

Fastfood-kæder på vej til Aalborg

To store fastfood-kæder leder efter lokaler i Aalborg

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:Både pizza-kæden Domino’s og fastfood-kæden The Burger er på vej nordpå.

- Vi er på udkig efter en god lokalitet i Aalborg, og hvis vi finder den, så kommer vi, siger grundlægger og ejer af The Burger, Erik Brandt Jensen.

Han kan dog ikke sige, om det bliver i år eller næste år, da det er afgørende at finde den rette beliggenhed.

- Vi er kræsne med, hvor restauranten skal ligge. Vi leder efter et sted med sol, hvor der er gode muligheder for udendørsservering og helst inde i centrum, siger han.

Der ligger allerede nu syv forskellige The Burger-restauranter fordelt på Sjælland og Fyn. Den første restaurant åbnede i 2012 og i år åbner de for første gang i Jylland, nærmere bestemt i Esbjerg.

Pizza til Aalborg

Også kæden Dominos, der sælger pizza i hele Skandinavien er på vej til Aalborg. Men før der bliver konkrete planer, skal kæden finde en franchisetager med den rette profil.

- Det har været en kæmpe succes i Viborg, Randers og Aarhus, så det er vi slet ikke i tvivl om, at det også kunne blive i Aalborg eller Nordjylland, skriver Casper Blom, marketing manager ved Domino’s i en mail til Nordjyske.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.